Hjælpemidler og forbrugsgoder
Har du eller dit barn et handicap, eller er du ældre med en varig nedsat funktionsevne, kan du søge tilskud til hjælpemidler, forbrugsgoder og nødvendig boligindretning.
Vi yder hjælp til anskaffelse af det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Hjælpen kan ydes som udlån, kontantydelse eller udleveres som natural-hjælp.
Kvalitetsstandarder
Hjælpemidler og forbrugsgoder
Du eller dit barn med et varigt fysisk eller psykisk handicap kan blive aflastet i hverdagen med hjælpemidler. Hvis du søger og kommunen bevilger et hjælpemiddel, kan du låne det gratis, eller du kan få tilskud til, at du selv kan købe det.
Der findes mere end 60.000 forskellige typer hjælpemidler. Det kan fx være en rollator, en kørestol, et gangstativ eller et forhøjet toiletsæde. Det kan også være kropsbårne hjælpemidler som brokbind, støttekorset, diabetiker- og stomihjælpemidler m.m.
Kommunen skal yde støtte til et hjælpemiddel, hvis hjælpemidlet i væsentlig grad:
- kan afhjælpe de varige følger af din nedsatte funktionsevne
- kan lette dagligdagen i dit hjem
- er nødvendigt i dit arbejdsliv.
Du skal søge kommunen, inden du køber, og du kan få støtte til det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Ønsker du et dyrere hjælpemiddel, skal du selv betale den ekstra udgift.
Det er gratis for dig at låne hjælpemidlet af kommunen, og din egen økonomi har ikke indflydelse på, om du kan få, eller hvor meget du kan få i tilskud. Tilskuddet er desuden skattefrit.
Helbredstillæg for pensionister
Pensionister har mulighed for at søge kommunen om almindeligt eller udvidet helbredstillæg til medicin, tandlæge, høreapparat, fysioterapi, fodterapi, psykologhjælp og kiropraktorbehandling.
Det er din økonomi, som afgør, om du kan få tilskud.
Hvis du skal hjælpe en anden
Har du behov for hjælpemidler til dit privatliv, eller som du skal bruge både i privatlivet og på arbejdspladsen, skal du søge hos kommunen.
De oplysninger, du giver i din ansøgning, bliver brugt af kommunen til at afgøre din sag.
Obligatorisk selvbetjening
Du skal bruge den digitale selvbetjening, når du søger om et hjælpemiddel.
Kommunen kan hjælpe dig med computer og rådgivning til at betjene dig selv digitalt. Når særlige forhold gør, at du ikke kan søge digitalt, skal du kontakte kommunen. Det kan eksempelvis være sprogvanskeligheder, handicap og manglende digitale kompetencer.
Ansøger du som partsrepræsentant på vegne af en anden, og kan du ikke bruge den digitale selvbetjening, skal du kontakte kommunen.
Du skal forklare, hvordan hjælpemidlet kan kompensere for din eller dit barns nedsatte funktionsevne. Hvis det er første gang, du søger, eller din funktionsevne har ændret sig, skal kommunen have aktuelle oplysninger fra sygehuset eller din læge.
Hver enkelt kommune har selvstændigt fastlagt de tilbud, der er til rådighed for borgerne i kommunen. Det kaldes kommunens serviceniveau. I praksis betyder det, at ydelser og tilbud varierer fra kommune til kommune.
Sektoransvar
Som grundregel er det den sektor, som har ansvaret for en ydelse, der også har ansvaret for at ydelsen er tilgængelig for borgere med nedsat funktionsevne. Det kaldes sektoransvarlighedsprincippet.
Skal du bruge hjælpemidler på dit uddannelsessted, skal du kontakte uddannelsesstedet. Gerne i god tid inden skoleåret begynder, eller det er semesterstart.
Kontakt kommunen, hvis du skal bruge hjælpemidler på din arbejdsplads.
Har du behov for kropsbårne hjælpemidler, skal du søge hos kommunen. De oplysninger, du giver i din ansøgning, bliver brugt af kommunen til at afgøre din sag.
Obligatorisk selvbetjening
Du skal bruge den digitale selvbetjening, når du søger om et hjælpemiddel.
Kommunen kan hjælpe dig med computer og rådgivning til at betjene dig selv digitalt. Når særlige forhold gør, at du ikke kan søge digitalt, skal du kontakte kommunen. Det kan eksempelvis være sprogvanskeligheder, handicap og manglende digitale kompetencer.
Ansøger du som partsrepræsentant på vegne af en anden, og kan du ikke bruge den digitale selvbetjening, skal du kontakte kommunen.
Nogle af de typer kropsbårne hjælpemidler, du kan søge støtte til, er:
- ortopædisk fodtøj
- kompressionsstrømper
- proteser, fx arm-, ben-, bryst- og øjenproteser
- støttekorsetter og bandager
- parykker
- stomihjælpemidler, bleer og katetre
- kropsbårne synshjælpemidler til personer med varig øjenlidelse.
For nogle hjælpemidler er der en egenbetaling, dvs. at du selv betaler det årligt regulerede beløb for den type hjælpemiddel, og kommunen giver støtte til resten.
Har du behov for tilskud til ortopædisk fodtøj, skal du søge hos kommunen. De oplysninger, du giver i din ansøgning, bliver brugt af kommunen til at afgøre din sag.
Obligatorisk selvbetjening
Du skal bruge den digitale selvbetjening, når du søger om et hjælpemiddel.
Kommunen kan hjælpe dig med computer og rådgivning til at betjene dig selv digitalt. Når særlige forhold gør, at du ikke kan søge digitalt, skal du kontakte kommunen. Det kan eksempelvis være sprogvanskeligheder, handicap og manglende digitale kompetencer.
Ansøger du som partsrepræsentant på vegne af en anden, og kan du ikke bruge den digitale selvbetjening, skal du kontakte kommunen.
Du kan søge tilskud, men der er en egenbetaling.
Egenbetaling for ortopædisk fodtøj
- For ortopædisk fodtøj til børn er der en egenbetaling på 610 kr. (2026)
- For ortopædisk fodtøj til voksne er der en egenbetaling på 1.100 kr. (2026)
Lægelige grunde for hjælp til ortopædiske sko og ortopædiske fodindlæg
- Leddegigt med svært forfodsfald og tådeformiteter (indlæg eventuelt suppleret med gængesål)
- Sårdannelser med risiko for sår i fodsålen med føleforstyrrelser som følge af sukkersyge, kroniske nervelidelser eller ved svær kompromittering af blodomløbet (kredsløbsinsufficiens)
- Svært forfodsfald ved samtidigt dårligt blodomløb, fx klostillede tæer, hammertæer, deforme ledhoveder på mellemfodsknoglerne
- Stiv fodrod - medfødte sammenvoksninger (coalitio), svære fejlstillinger efter brud på fodrodsknogler, kroniske ledbetændelser eller leddegigt
- Erhvervet platfod som følge af degeneration
- Aflastning af varigt smertende ar i fodsålen
- Andre foddeformiteter af tilsvarende sværhedsgrad efter særlig begrundelse, fx svært fikseret platfod, svær slaphed af ledbånd og ledkapsler ved medfødt knogleskørhed (osteogenesis imperfecta). Der kan ikke søges hjælp til indlæg ved almindelig platfod eller blød platfod hos børn.
Hvis du har mistanke om høretab, bør du kontakte en ørelæge eller høreklinik, og få undersøgt din hørelse. Du behøver ikke henvisning. Du kan selv bestille tid.
For at modtage tilskud til høreapparatbehandling skal du have en henvisning fra en ørelæge.
Lægelige grunde for hjælp til briller og kontaktlinser
- uregelmæssig hornhinde (irregulær astigmatisme) ved fx keratokonus, hornhindear mv.
- defekter i regnbuehinden, fx aniridi, kolobom, albinisme, samt følger efter fx skader eller operation
- løs øjenlinse (ektopi), følger efter operation i barnealderen for grå stær (afaki)
- smertende øjenlidelser, fx blærer på hornhinden (keratitis bullosa) eller kronisk hornhindesår
- stærkt skæmmende øjenlidelser
- sygdomsbetinget dobbeltsyn uden mulighed for operativ korrektion
- sygdomsbetinget lysoverfølsomhed ved øjenlidelser i nethinde eller brydende medier
- ekstreme optiske synsfejl karakteriseret ved, at etableringen af forbedret synsfunktion kun kan opnås med specialfremstillede brilleglas eller kontaktlinser
- børn og unge registreret i synsregistret ved Kennedy Centeret
- afaki kombineret med synsfeltsdefekter efter indstilling fra Kennedy Centeret
- myopi større end eller lig med -7 kombineret med kikkertsynsfelt på 10 grader eller derunder
- hængende øjenlåg (ptose)
- hypermetrop > + 7 i højst brydende plan til børn indtil 10 år
- andre medicinsk-optisk definerede, varige øjenlidelser af tilsvarende sværhedsgrad efter indstilling fra Kennedy Centeret
Disse lægelige grunde er en forudsætning for at søge om tilskud fra kommunen.
Nogle folkepensionister og førtidspensionister har mulighed for at søge udvidet helbredstillæg. I særlige tilfælde kan du som borger søge kommunen om økonomisk hjælp, hvis du står i en vanskelig situation.
Har du behov for briller, kontaktlinser eller øjenproteser, kan du søge hos kommunen, hvis du opfylder en af de nævnte forudsætninger.
De oplysninger, du giver i din ansøgning, bliver brugt af kommunen til at afgøre din sag.
Obligatorisk selvbetjening
Du skal bruge den digitale selvbetjening, når du søger om et hjælpemiddel.
Kommunen kan hjælpe dig med computer og rådgivning til at betjene dig selv digitalt. Når særlige forhold gør, at du ikke kan søge digitalt, skal du kontakte kommunen. Det kan eksempelvis være sprogvanskeligheder, handicap og manglende digitale kompetencer.
Ansøger du som partsrepræsentant på vegne af en anden, og kan du ikke bruge den digitale selvbetjening, skal du kontakte kommunen.
Du skal kontakte kommunen, hvis du har mistet dit hjælpemiddel, det er blevet slidt, skal repareres, ikke længere passer eller lignende. Hjælpen ydes efter behov og en konkret vurdering.
Forbrugsgoder er produkter, som massefremstilles og forhandles bredt til almindeligt brug i befolkningen. Du kan få tilskud til visse forbrugsgoder, hvis du har et varigt fysisk eller psykisk handicap. Kommunen skal yde støtte til forbrugsgodet, hvis det i væsentlig grad kan afhjælpe dig, lette dagligdagen i dit hjem, eller hvis det er nødvendigt, for at du kan udøve et erhverv.
Du kan ikke få tilskud til forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo, fx en almindelig seng, telefon eller tv.
Du kan få tilskud, hvis din udgift til forbrugsgodet er over 500 kr. Tilskuddet udgør 50 procent af et almindeligt standardprodukt af den pågældende art. Hvis du grundet dit handicap behøver et forbrugsgode, som er dyrere end et almindeligt standardprodukt, betaler kommunen de nødvendige merudgifter.
Hvis forbrugsgodet udelukkende har til formål at afhjælpe dig grundet dit handicap, er det kommunen, som betaler anskaffelsesprisen.
Hjælpen kan ydes som lån.
- din personlige økonomi har ikke indflydelse på, om du kan få, og hvor meget du kan få i tilskud
- tilskuddet er skattefrit
Du kan ansøge om forbrugsgoder hos kommunen, som afgør, om du kan få forbrugsgoder. Hvis kommunen ikke har en digital selvbetjening, eller du ikke ønsker eller er i stand til at søge digitalt, skal du kontakte kommunen.
Ansøger du som partsrepræsentant på vegne af en anden, og kan du ikke bruge den digitale selvbetjening, skal du kontakte kommunen.
Ved ansøgning skal du anskueliggøre, hvordan det forbrugsgode, du søger om, kan kompensere for din eller dit barns nedsatte funktionsevne. Hvis det er første gang, du søger, eller din funktionsevne har ændret sig, skal kommunen have aktuelle oplysninger fra sygehuset eller din læge.
Hvis du har et varigt fysisk eller psykisk handicap, kan du søge kommunen om hjælp til boligændringer, så din bolig passer bedre til dig og dine behov.
Hvis din nuværende bolig ikke kan ændres i tilstrækkelig grad, kan kommunen yde hjælp til at dække de udgifter, der er forbundet med at finde en ny og mere tilgængelig bolig.
Du kan ansøge om nødvendige boligændringer hos kommunen, som afgør, om du kan få boligændringer. Hvis kommunen ikke har en digital selvbetjening, eller du ikke ønsker eller er i stand til at søge digitalt, skal du kontakte kommunen.
Ansøger du som partsrepræsentant på vegne af en anden, og kan du ikke bruge den digitale selvbetjening, skal du kontakte kommunen.
Ved ansøgning skal du anskueliggøre, hvordan de boligændringer, du søger om, kan kompensere for din nedsatte funktionsevne. Hvis det er første gang, du søger, eller din funktionsevne har ændret sig, skal kommunen have aktuelle oplysninger fra sygehuset eller din læge.
Når du har fået en bevilling, kan du som hovedregel selv vælge, hvor du køber dit hjælpemiddel. Det gælder fx, når du har behov for engangshjælpemidler som bleer, stomiposer, testmaterialer til diabetes med mere.
Du kan højst få refunderet et beløb svarende til den pris, kommunen kunne have anskaffet hjælpemidlet til, og det må ikke være identisk med det hjælpemiddel, som kommunen kan skaffe fra sit hjælpemiddellager. Typisk drejer det sig om tekniske hjælpemidler.
Eksempel:
Borgeren har fået bevilget en rollator af mærket X. På kommunens hjælpemiddellager findes en brugt rollator af dette mærke. Borgeren ønsker en fuldstændig identisk rollator af samme mærke, men en ny. I denne situation vil borgeren ikke kunne benytte sig af retten til frit at vælge leverandør.
Det er typisk kropsbårne hjælpemidler og personligt tilpassede hjælpemidler, du ikke skal levere tilbage til kommunen:
- ortopædisk fodtøj
- proteser, fx arm-, ben-, bryst- og øjenproteser
- støttekorsetter og bandager mv.
- parykker
- stomihjælpemidler
- kropsbårne synshjælpemidler til personer med en varigt nedsat synsfunktion eller medicinsk-optisk definerede, varige øjenlidelser
Er der tale om hjælpemidler, der er ordineret som led i en hospitalsbehandling, vil sygehuset normalt udlevere dem til låns. Ligesom kommunen udlåner tekniske hjælpemidler, som fx en rollator fra hjælpemiddellageret.
Anvendelse af overskud efter brug
Hvis du har benyttet dig af fritvalgsordningen, kan du i nogle tilfælde få din egenbetaling tilbage, når du leverer dit hjælpemiddel tilbage.
Værdiforringelsen, der følger af brugen af hjælpemidlet, bliver dog trukket fra det oprindelige ekstrabeløb, du betalte for at få et dyrere produkt.
Hvis du ikke er enig i kommunens afgørelse, skal du klage til kommunen inden 4 uger. Afgørelsen skal så genvurderes inden 4 uger, fra klagen er modtaget. Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, bliver din klage sendt videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.
Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH) kan give dig uvildig rådgivning, når din sag er gået i hårdknude eller du føler dig uretfærdigt behandlet.
Du kan søge aktindsigt i dine sager, fx:
- hos kommunen
- hos lægen
- på hospitalets forskellige afdelinger.
Læs mere på borger.dk om at søge aktindsigt og om offentlighed i forvaltningen.