Plejecentre i Jammerbugt Kommune

Er du ældre, og kan du ikke klare dig i dit nuværende hjem, fordi du har behov for en bolig, der er særligt indrettet med elevator og plads til kørestol? Eller er du afhængig af pleje og omsorg flere gange i døgnet? Da skal kommunen tilbyde dig en egnet bolig.

Nedenfor kan du læse om de forskellige typer af boliger til ældre, samt hvordan og hvornår du kan få en bolig, og hvad det koster at bo i boligen.

Typer af bolig til ældre:

• ældrebolig
• plejebolig
• plejehjem
• friplejebolig

En ældrebolig er til dig, der har brug for en bolig, som har en elevator og plads til kørestol.

Hvis du er afhængig af omsorg flere gange i døgnet eller af anden årsag har brug for tryghed og pleje, kan du søge kommunen om en plejebolig eller en plads på et plejehjem.

Hvis du er visiteret af kommunen til en plejehjemsplads eller plejebolig, skal kommunen tilbyde dig en sådan inden for 2 måneder, efter du er optaget på ventelisten – (plejeboliggaranti).

Hvis du er godkendt (visiteret) af kommunen til en plejebolig eller en plads på et plejehjem, har du også mulighed for at vælge en friplejebolig på et friplejehjem. En friplejeboliger et boligtilbud udbudt af private.

Der findes plejehjem, plejeboliger og ældreboliger i alle landets kommuner. I nogle kommuner findes også friplejehjem. På Plejehjemsoversigten kan du finde information om plejehjem, plejecentre og friplejeboliger herunder information om det enkelte steds værdier, aktiviteter og faciliteter m.m.

• Plejehjemsoversigten

Hvad er en ældrebolig?

En ældrebolig opføres efter almenboligloven og udgør en selvstændig lejebolig, der både kan været ejet og drevet af almene boligorganisationer, kommuner eller selvejende institutioner.

En ældrebolig er indrettet specielt til ældre og personer med handicap, herunder kørestolsbrugere.

Ældreboliger skal i sin indretning være kørestolsegnede, og adgangsforhold og indretning skal være velegnede for gangbesværede. En ældrebolig skal herudover være indrettet med eget rummeligt bad og toilet med plads til kørestol mv. samt køkken.

Der er ikke tilknyttet personale til en ældrebolig, som der er til en plejebolig, så du skal være i stand til at klare dig hjemme uden hjælp det meste af døgnet. Bliver du visiteret til en ældrebolig, kan du samtidig blive visiteret til hjemmehjælp, hvis du fx har behov for praktisk hjælp eller behov for hjælp til personlig pleje og madservice.

Hvornår kan jeg få en ældrebolig?

Kommunen anviser dig til en ældrebolig i forhold til dit behov for boligen. Du har derfor ikke krav på at få tildelt en ældrebolig, blot fordi du har nået en høj alder.

Kommunen skal anvise ældreboligen til den borger, der har størst behov for boligen uanset borgerens placering på ventelisten. Der er derfor ikke nogen ventegaranti på ældreboliger. Får du tilbudt en bolig, har du ofte kort betænkningstid.

Siger du ja, skal du flytte ind i boligen hurtigst muligt. Vælger du at afvise et tilbud, mister du ikke retten til en anden ældrebolig, men kommunen vil foretage en vurdering af, om du fortsat tilhører målgruppen for en ældre og handicapegnet bolig.

Hvis du ikke længere har et aktuelt behov og dermed ikke tilhører målgruppen, vil du ikke få tilbudt flere boliger og skal søge på ny, hvis du får behovet. Hvis du bliver godkendt til en ældrebolig, har du ret til frit at vælge blandt sådanne boliger og ønske en bestemt bolig. Frit valg af ældrebolig giver fx ret til, at en ægtefælle eller samlever kan flytte med.

Det frie valg gælder i ens egen kommune, såvel som i en anden kommune. Ønsker du at flytte til en anden kommune skal du dog også opfylde denne kommunes visitationsbetingelser. Læs mere under ”Frit valg”.

Hvad koster det at bo i en ældrebolig?

Som beboer i en ældrebolig er du lejer og derfor har du en lejekontrakt og skal ved indflytning betale indskud, husleje samt udgifter til el og varme. Du kan søge kommunen om boligindskudslån og boligstøtte til huslejen.

Hvad er en plejebolig?

En plejebolig opføres efter almenboligloven og udgør en selvstændig ældrebolig, der både kan været ejet og drevet af almene boligorganisationer, kommuner eller selvejende institutioner. Til en plejebolig er der tilknyttet personale, der hele døgnet kan støtte dig i forhold til dine behov.

I tilknytning til plejeboligen er der servicearealer der anvendes til omsorgs- og servicefunktioner for beboerne fx fysioterapi og genoptræningslokaler.

En plejebolig er typisk større end en bolig på et plejehjem og er indrettet ud fra et hensyn om tilgængelighed ift. kørestolsbrugere og gangbesværede. En plejebolig skal herudover være indrettet med eget rummeligt bad og toilet med plads til kørestol mv. samt køkken.

Plejeboliger er omfattet af en mærkningsordning i forhold til deres egnethed for demente beboere. Mærkningsordningen belyser forhold omkring stedets fysiske, bygningsrelaterede rammer men ikke plejen af demente.

Hvornår kan jeg få en plejebolig?

Hvis du er godkendt (visiteret) af kommunen til en plejebolig, skal kommunen tilbyde dig en sådan inden for 2 måneder, efter du er optaget på ventelisten – (plejeboliggaranti).

Kommunen kan opfylde garantien ved at tilbyde en bolig i egen kommune eller en bolig i en anden kommune, hvor de har aftale om at kunne anvise boliger. Hvis du afslår et tilbud, bliver du ikke slettet fra ventelisten, men der kan gå op til 2 måneder, før kommunen skal tilbyde dig en anden bolig.

Hvis du bliver godkendt til en plejebolig, har du ret til frit at vælge blandt sådanne boliger og ønske en bestemt bolig. Det frie valg gælder i ens egen kommune, såvel som i en anden kommune. Ønsker du at flytte til en anden kommune, skal du også opfylde denne kommunes visitationsbetingelser.

Ønsker du at gøre brug af det frie valg og bo i en bestemt plejebolig, gælder den kommunale garanti på de 2 måneder ikke. Du bliver derved i stedet optaget på en specifik venteliste frem for kommunens generelle venteliste. Læs mere under ”Frit valg”. Hvis du er visiteret af kommunen til en plejebolig, har du samtidig ret til i stedet at vælge en friplejebolig. En friplejebolig er en plejebolig udbudt af private. Du kan læse mere om friplejeboliger under ”Friplejebolig”.

Hvad koster det at bo i en plejebolig?

Som beboer i en plejebolig skal du ikke betale for den daglige pleje og omsorg, men du skal ved indflytning betale indskud, husleje, kost og medicin samt egne forbrugsudgifter (el og varme).

Som beboer i en plejebolig har du fuldt ud samme rettigheder, som da du boede i egen bolig og får fortsat din pension og kan søge om boligstøtte til huslejen.

Hvad er et plejehjem?

Et plejehjem udgør et boligtilbud til ældre med et særligt behov for pleje og omsorg. Plejehjem er en del af den kommunale boligforsyning og kan både være drevet af kommuner, selvejende institutioner eller private aktører.

Et plejehjem har tilknyttet personale, der hele døgnet kan støtte dig i forhold til dine behov. Du får den samme hjælp på et plejehjem som i en plejebolig. På plejehjemmet kan der være arealer der anvendes til omsorgs- og servicefunktioner for beboerne fx fysioterapi og genoptræningslokaler.

Et plejehjem indeholder mindre boliger med eget toilet og bad. Nogle plejehjem har også boliger med eget køkken.

Hvornår kan jeg få en plads på et plejehjem?

Hvis du er godkendt (visiteret) af kommunen til en plads på et plejehjem, skal kommunen tilbyde dig en sådan inden for 2 måneder, efter du er optaget på ventelisten – (plejeboliggaranti).

Kommunen kan opfylde garantien ved at tilbyde dig en plads på et plejehjem beliggende i egen kommune eller en plejehjemsplads i en anden kommune, hvor de har aftale om at kunne anvise boliger. Hvis du afslår et tilbud, bliver du ikke slettet fra den generelle venteliste, men starter forfra på en frist på 2 måneder. Hvis du bliver godkendt til en plejehjemsplads, har du ret til frit at vælge plejehjem.

Det frie valg gælder i ens egen kommune, såvel som i en anden kommune. Ønsker du at flytte til en anden kommune, skal du dog også opfylde denne kommunes visitationsbetingelser. Ønsker du at gøre brug af det frie valg og bo på et bestemt plejehjem, gælder den kommunale garanti på de 2 måneder ikke. Du bliver derved i stedet optaget på en specifik venteliste frem for kommunens generelle venteliste.

Læs mere under ”Frit valg”. Hvis du er visiteret af kommunen til en plejehjemsplads, har du samtidig ret til i stedet at vælge en friplejebolig. En friplejebolig er et boligtilbud udbudt af private. Du kan læse mere om friplejeboliger under ”Friplejebolig”.

Hvad koster det at bo på plejehjem?

Som beboer på et plejehjem skal du ikke betale for den daglige pleje og omsorg, men du skal betale husleje, kost og medicin samt egne forbrugsudgifter (el og varme).

Som beboer på et plejehjem har du fuldt ud samme rettigheder, som da du boede i egen bolig og får fortsat din pension og kan søge om boligstøtte til huslejen.

Hvad er en friplejebolig?

En friplejebolig er en plejebolig, som drives af private som et alternativ til de kommunale tilbud. Friplejeboliger kan ejes af privatpersoner, selvejende institutioner, pensionsselskaber m.v.

En institution med friplejeboliger kaldes et friplejehjem.

Hvornår kan jeg få en friplejebolig?

Når du er blevet visiteret af kommunen til plejebolig, kan du vælge at ansøge om en friplejebolig. Det gælder, uanset om friplejeboligen ligger i din hjemkommune eller en anden kommune.

Friplejehjemmene kan have retningslinjer for, hvilke ansøgere der først skal tilbydes en ledig bolig. Som hovedregel kan friplejehjem ikke afvise at udleje til en ansøger.

Et friplejehjem kan dog afvise en ansøger, som ikke kan tilslutte sig friplejehjemmets eventuelle værdigrundlag. Afvisning kan også ske af en ansøger, som er visiteret til ydelser, som friplejehjemmet ikke kan levere.

Hvad koster en friplejebolig?

Som beboer i en friplejebolig skal du ikke betale for almindelig pleje og omsorg. Du skal alene betale husleje og for forbrugsudgifter som varme, vand og el.

I nogle friplejehjem er det muligt at tilkøbe ydelser ud over den almindelige pleje og omsorg f.eks. ekstra rengøring, ledsagelse ud af huset m.v.

Hvis du har behov for en ældrebolig, en plejebolig eller en plejehjemsplads, skal du kontakte kommunen. Pårørende, din læge eller sygehuset kan også kontakte kommunen.

Før du kan få tildelt en bolig, skal kommunen tage stilling til, om du kan godkendes til at få en ældrebolig, plejebolig eller plejehjemsplads. Her tager kommunen udgangspunkt i dine konkrete behov i forhold til din fysiske, psykiske og sociale situation. Vurderer kommunen, at du har behov for en bolig, vil kommunen visitere dig til en bolig. At blive visiteret betyder, at du er berettiget og derved godkendt til en bolig.

Vurderingen af en ansøgning sker i sammenhæng med kommunens tilbud til personer i eget hjem, fx personlig og praktisk hjælp, dagcenter eller ældrecenter, midlertidig eller permanent dag- eller natpleje, boligændringer i nuværende bolig, særlig støtte eller aflastning eller afløsning af ægtefælle eller andre pårørende.

Det er forskelligt fra kommune til kommune, om der findes selvbetjeningsløsninger, hvor du kan ansøge om en plejebolig/ældrebolig. Du kan se om kommunen tilbyder en selvbetjeningsløsning ved tryk på ”Start”.

Hvis du bliver godkendt til en ældrebolig, plejebolig eller en plads på et plejehjem har du ret til frit at vælge blandt sådanne boliger og ønske en bestemt bolig kommunen. Du har også ret til at ønske at flytte til en ældrebolig, plejebolig eller plejehjem i en anden kommune, hvis du opfylder visitationskravene i både fraflytnings- og tilflytningskommunen

Frit valg kan fx være relevant, hvis du gerne vil flytte tættere på dine børn, der bor et andet sted i landet.

Ønsker du at gøre brug af det frie valg og bo på et bestemt plejehjem eller plejebolig, gælder den kommunale garanti på de 2 måneder ikke. Du bliver derved i stedet optaget på en specifik venteliste frem for kommunens generelle venteliste.

En kommunalbestyrelse har ret til i særlige tilfælde at beslutte, at borgere fra andre kommuner ikke midlertidigt kan komme på venteliste af hensyn til forpligtelsen til at sikre boliger til kommunens egne borgere. Borgere, der ønsker at flytte til en anden kommune, har dog i særlige tilfælde ret til at få anvist en bolig efter samme retningslinjer, som gælder for kommunens egne borgere.

Særlige tilfælde udgør

• et hensyn til at bevare en tæt kontakt til nære pårørende, der bor i tilflytningskommunen
• religiøse grunde
• et behov for at blive optaget i et særligt tegnsprogsmiljø for døve
• for at opnå en særlig bolig beregnet for personer, der er omfattet af lov om erstatning til besættelsestidens ofre.

Ventetidsgaranti

Hvis du er visiteret til en plejebolig eller en plads på et plejehjem, og er kommet på den generelle venteliste, skal kommunen tilbyde dig en bolig senest 2 måneder efter du kom på ventelisten. Boligen skal være klar til at flytte ind i senest 2 uger efter udløb af fristen.

Kommunen kan opfylde garantien ved at tilbyde bolig i kommunen eller plads i en anden kommune, hvor de har aftale om at kunne anvise boliger.

Hvis du afslår et tilbud bliver du ikke slettet fra den generelle venteliste, men starter forfra på en frist på 2 måneder.

Hvis du vælger en bolig i en anden kommune, skal betingelserne for anvisning af boligen være opfyldt både i bopælskommunen og i den kommune du gerne vil flytte til. En kommunalbestyrelse har ret til i særlige tilfælde at beslutte, at borgere fra andre kommuner ikke midlertidigt kan komme på venteliste af hensyn til forpligtelsen til at sikre boliger til kommunens egne borgere.

Du har krav på at blive optaget på venteliste, når du ønsker at flytte til en anden kommune af en række nærmere fastsatte grunde.

Hvad er et tidsbegrænset ophold?

Tidsbegrænset ophold er for dig, som af en eller flere grunde, ikke kan klare at bo hjemme i egen bolig med hjemmehjælp.

Hvem kan komme på tidsbegrænset ophold?

Tidsbegrænset ophold tager udgangspunkt i en faglig vurdering af hvordan du fungerer og hvilke behov du har for pleje, tilsyn og evt. træning.

Du kan få hjælp i form af tidsbegrænset ophold, hvis du:

• venter på visiteret bolig eller plejehjem, og du kan ikke vente i eget hjem
• har behov for at komme til kræfter efter et sygdomsforløb, og det kan ikke klares i eget hjem
• har behov for træningsindsatser efter hospitalsophold, og der er restriktioner i bevægelsesmulighederne, som ikke kan overholdes i eget hjem.

Hvordan får jeg et tidsbegrænset ophold?

Tidsbegrænset ophold tager udgangspunkt i en faglig vurdering af din funktionsevne og individuelle behov for pleje og tilsyn og evt. træning.

Du kan få hjælp i form af tidsbegrænset ophold, hvis du:

• venter på visiteret bolig eller plejehjem, og du kan ikke vente i eget hjem
• har behov for at komme til kræfter efter et sygdomsforløb, og det kan ikke klares i eget hjem
• har behov for træningsindsatser efter hospitalsophold, og der er restriktioner i bevægelsesmulighederne, som ikke kan overholdes i eget hjem.

Hvor længe varer opholdet?

Varigheden af det tidsbegrænsede ophold er efter behov, dog maksimalt 3 måneder.

Hvad koster det?

Du skal ikke betale husleje ved tidsbegrænset ophold. Du skal betale for kost og husholdningsartikler på tidsbegrænset ophold.

Hvis du ikke er enig i kommunens afgørelse, kan du klage til kommunen inden 4 uger. Afgørelsen skal så genvurderes inden 4 uger fra klagen er modtaget.

Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, bliver din klage sendt videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.

• Typiske spørgsmål og svar om klagesager

På borger.dk kan du finde yderligere information om en række af emner af relevans for dig med interesse i en bolig til ældre. Du kan bl.a. finde information om fysisk tilgængelighed, hvordan du søger boligstøtte samt muligheden for lån til beboerindskud.

• Tilgængelighed og god adgang
• Boligstøtte
• Boligstøtte, særligt for dig der er pensionist
• Lån til beboerindskud