Børn med handicap

Hvis du har et barn med handicap, er hovedprincippet i loven, at barnet i videst muligt omfang skal have kompensation for følgerne af sin nedsatte funktionsevne.

Målet er, at både I som familie og barnet kan leve så normalt som muligt på trods af og med barnets handicap.

Hjælpen til jeres familie kan blandt andet bestå af:

• almindelig og specialiseret rådgivning om at have et barn med handicap
• tilbud om blandt andet aflastning, særligt dagtilbud, døgntilbud, boligændringer mv.
• hjælp til dækning af kompensationsberettigende og tabt arbejdsfortjeneste.

Når I bliver forældre til et barn med handicap, har I mulighed for at få en grundig rådgivning. Rådgivningen kan fx dreje sig direkte om barnets handicap og løsningen af praktiske problemer eller om fremtidsperspektiver og aflastning.

Kommunen har ansvar for at rådgive om relevante støttemuligheder son følge af barnets handicap. Hvis der er behov for specialviden, kan kommunen inddrage specialrådgivning fx fra andre kommuner - eller indhente rådgivning fra VISO.

I kan også selv kontakte VISO eller søge hjælp hos handicap- eller patientorganisationer. Desuden er der mulighed for at komme på et kursus specielt for forældre til et barn med handicap.

• Rådgivning om handicap m.m. hos VISO
• Sundhed.dk's overblik over patientforeninger
• Danske Handicaporganisationer
• Sjældne Diagnoser
• Pjece: Forældre til et barn med fysisk eller psykisk handicap
• Vejledning om hjælp og støtte til børn og unge med funktionsnedsættelse og deres familier (delvejledning 6 af 6 til barnets lov)
• Rådgivningsydelser efter serviceloven – hvad er kommunens forpligtelse?

Kommunen skal hjælpe jer med at finde rundt i de forskellige muligheder for hjælp og støtte. Oftest vil en af kommunens medarbejdere selv opsøge jeres familie, men I kan også selv kontakte kommunen.

Hvis I udelukkende søger rådgivning, kan I få den anonymt – hvis I ønsker det.

Kommunen oplyser jer om relevante støttemuligheder og sørger for at drøfte familiens samlede situation grundigt med jer. Det er væsentligt at indsatsen tilrettelægges i samarbejde med jer som forældre. I har problemerne tæt på, og kun I kender hele familiens situation og dagligdag.

Kommunen har inden for lovens rammer selvstændigt fastlagt niveauet for de tilbud, der er til rådighed for borgerne i kommunen. Det kaldes kommunens serviceniveau. I praksis betyder det, at ydelser og tilbud varierer fra kommune til kommune.

• Social- og Boligministeriet om rådgivning og vejledning
• Hjælpemidler og forbrugsgoder

I visse situationer får du 14 uger til at forberede dig på, at kommunen standser eller nedsætter den hjælp, du hidtil har fået.

Varslingen gælder kun for udvalgte områder, hvor kommunen fratager eller nedsætter hjælpen til en borger.

Varslingen gælder for:

• frakendelse eller nedsættelse af hjælpen i en ordning med kontant tilskud (servicelovens § 95)
• frakendelse eller nedsættelse af hjælpen i en ordning med borgerstyret personlig assistance (servicelovens § 96)
• frakendelse eller nedsættelse af hjælp i form af kontaktperson til døvblinde (servicelovens § 98)
• frakendelse af en plads på særlige dag- og klubtilbud (barnets lov § 82)
• ophør af tabt arbejdsfortjeneste i de tilfælde, der er omfattet af barnets lov § 87, stk. 4 (barnets lov § 87)
• frakendelse af handicapbil, hvis frakendelsen sker i løbet af bevillingsperioden (servicelovens § 114)

Afgørelser omfattet af varslingsordningen

Kommunen skal give et varsel på minimum 14 uger, inden en afgørelse kan iværksættes, hvis kommunen træffer afgørelse om at nedsætte eller standse hjælp til en borger. De 14 uger gælder fra den dag kommunen har afgjort sagen. Kommunen skal vejlede borgeren om, hvad det betyder, at sagen er omfattet af varslingsordningen.

Hvis man som borger ikke klager til Ankestyrelsen over kommunens afgørelse, betyder varslingsordningen, at man får en periode på 14 uger, hvor den hidtidige hjælp fortsætter, og hvor man kan indrette sig på den nye situation. Kommunen kan dog godt forberede iværksættelsen af afgørelsen, mens varslingsperioden løber.

Hvis man derimod klager til Ankestyrelsen, kan kommunens forberedelser på at iværksætte afgørelsen først begynde, når de 14 uger er gået. Klagesagen skal som udgangspunkt være afsluttet inden for de 14 uger. Det betyder, at man som borger har 4 uger til at klage, kommunen har 2 uger til at genvurdere på baggrund af klagen, og at Ankestyrelsen har 8 uger til at behandle klagen.

Forældre og plejeforældre til et barn med handicap kan søge støtte om støtte til køb af en bil grundet i barnets handicap. Du søger om støtte på vegne af barnet, men det er barnet, som skal fremstå som ansøger. Derfor er det også barnets funktionsevne, kørselsbehov m.v., der er afgørende for støtten.

Du kan læse om og ansøge om støtte til bil på siden 'Støtte til handicapbil'.

• Støtte til handicapbil

Kommunen skal dække de nødvendige kompensationsberettigende udgifter til at forsørge et barn under 18 år, som har betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse.

I kan kun modtage hjælpen, hvis barnet bliver forsørget i hjemmet. Det er også en betingelse, at de kompensationsberettigende udgifter er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i barnets lov.

I skal søge og have godkendt jeres ansøgning, inden I kan få hjælp til dækning af kompensationsberettigende udgifter. Ved ansøgning skal I tage stilling til, om I ønsker at søge om hjælp til dækning af kompensationsberettigende udgifter efter gruppe I eller II.

Kommunen skal vejlede jer i forhold til jeres ansøgning, og vejledningen skal være tilpasset jeres konkrete sag. Vejledningen skal indeholde oplysninger om betingelserne for at få tildelt ydelsen efter gruppe I og II, og I skal vejledes om, hvorvidt I bør søge om hjælp efter henholdsvis gruppe I og II, baseret på de oplysninger om udgiftstype og -størrelse, som I giver til kommunen.

Når I har ansøgt om kompensationsydelse efter enten gruppe I eller gruppe II, tager kommunen udelukkende stilling til, om I kan modtage hjælp efter den søgte gruppe. Hvis I har søgt efter gruppe II vil kommunen dog, hvis den konstaterer, at der ikke er dokumenteret tilstrækkeligt med kompensationsberettigende udgifter efter gruppe II, men minimumsbeløbet for gruppe I derimod er opfyldt, uden yderligere ansøgning, udbetale kompensationsydelse efter gruppe I.

Hvis I har fået bevilget kompensationsydelse efter gruppe I, kan I, hvis der efterfølgende sker ændringer i de kompensationsberettigende udgifter, fx ved en stigning over grænsen til gruppe II, søge om hjælp efter gruppe II.

Jeres indkomst har ingen betydning for, om I kan modtage hjælp til dækning af kompensationsberettigende udgifter. Kompensationsydelsen er skattefri.

• Social- og Boligministeriet om hjælp til dækning af kompensationsberettigende udgifter til børn og unge
• Vejledning om hjælp og støtte til børn og unge med funktionsnedsættelse og deres familier (delvejledning 6 af 6 til barnets lov)
• Lovguide DUKH - Kompensationsberettigende udgifter til børn
• Dokumentation af kompensationsberettigende udgifter til børn - Praksisnyt 07 fra DUKH
• DUKH om kommunens opfølgning på løbende ydelser

Efter gruppe I skal kommunen dække kompensationsberettigende udgifter med et standardbeløb på 1.155 kr. pr. måned, når jeres sandsynliggjorte kompensationsberettigende udgifter samlet set er på mindst 6.960 kr. om året svarende til gennemsnitligt 580 kr. om måneden (2026).

Efter gruppe II skal kommunen dække et beløb svarende til de faktiske kompensationsberettigende udgifter og i tillæg hertil et standardbeløb på 523 kr. om måneden (2026).

For at få kompensationsydelse efter gruppe II skal I dokumentere kompensationsberettigende udgifter på over 25.080 kr. om året svarende til gennemsnitligt 2.090 kr. om måneden (2026). De dokumenterede kompensationsberettigende udgifter skal være inden for følgende kategorier:

1. Kost- og diætpræparater
2. Medicin
3. Befordring og driftsudgifter ved befordring i egen bil
4. Forhøjet husleje
5. Fritidsaktiviteter
6. Handicaprelaterede kurser
7. Beklædning
8. El, vand og varme
9. og Øvrige kompensationsberettigende udgifter, hvor den enkelte kompensationsberettigende udgift overstiger 15.675 kr. pr. år svarende til gennemsnitligt 1.306,25 kr. (2026-niveau) om måneden.

Beløbet er skattefrit og uafhængigt af jeres indtægter.

Hvis du er forælder til et barn med handicap, kan du få hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, hvis det er nødvendigt og mest hensigtsmæssigt, at du selv passer dit barn i hjemmet.

Du kan også søge om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, når det er nødvendigt, at du ledsager dit barn til undersøgelser, behandling mv. som følge af barnets handicap.

Begge forældre kan søge om tabt arbejdsfortjeneste, og dermed deles om pasningen mv.

Du skal opfylde en række betingelser for at få bevilget tabt arbejdsfortjeneste, og det er kommunen, som skal udbetale ydelsen.

Du kan modtage ydelsen i de tilfælde, hvor dit barn skal passes i hjemmet, og hvor det er mest hensigtsmæssigt, at det er en forælder, som tager sig af pasningen. Dit barns handicap skal medføre en betydelig og varigt nedsat funktionsevne, eller dit barn skal have en indgribende kronisk eller langvarig lidelse. At lidelsen er indgribende betyder, at den har alvorlige følger i barnets daglige liv.

Hjælpen til dækning af tabt arbejdsfortjeneste bliver fastsat på baggrund af din tidligere bruttoindtægt. Hvis du modtager tabt arbejdsfortjeneste i 37 timer om ugen, er loftet for den månedlige ydelse 38.379 (2026).

Du kan ansøge om dækning af tabt arbejdsfortjeneste hos kommunen, som afgør, om du kan få dækket tabt arbejdsfortjeneste. Hvis kommunen ikke har en digital selvbetjeningsløsning, eller du ikke ønsker eller er i stand til at søge digitalt, skal du kontakte kommunen. Husk at bestille tid.

Ansøger du som partsrepræsentant på vegne af en anden, og kan du ikke bruge den digitale selvbetjening, skal du kontakte kommunen. Husk at bestille tid.

Du kan læse om reglerne på hjemmesiden for Social- og Boligministeriet.

• Social- og Boligministeriet om tabt arbejdsfortjeneste ved barn med handicap

• DUKH om kommunens opfølgning på løbende ydelser

Erklæring om oplysningspligt (kompensationsydelse, tabt arbejdsfortjeneste, særlig supplerende ydelse)

Denne erklæring skal I bruge, når I søger eller modtager kompensationsydelse

Når behovet for at få passet dit barn med handicap opstår, skal kommunen sørge for et dagtilbud.

Afhængig af omfanget af dit barns handicap, kan det integreres i kommunens ordinære dagtilbud: dagpleje, vuggestue og børnehave. Kommunen skal samtidig sørge for, at der er den nødvendige støtte til rådighed som fx støttepædagog, hjælpemidler, særligt legetøj mv.

Har dit barn på grund af sit handicap et særligt behov for støtte, behandling m.v., er der som regel andre muligheder for pasning. Fx specialgrupper i almindelige tilbud eller en specialbørnehave til børn på 0-6 år.

Hvis dit barn på grund af sit handicap har betydelig og varigt nedsat funktionsevne, er der mulighed for efter en konkret, individuel vurdering, at kommunen kan give en forælder tabt arbejdsfortjeneste, så barnet kan blive passet i sit eget hjem.

Sagsbehandleren i kommunen vil sammen med relevante fagfolk og dig selv finde den bedste løsning for dit barn og din familie som helhed.

Du kan ansøge om et særligt dagtilbud til dit barn hos kommunen.

Ansøger du som partsrepræsentant på vegne af en anden, og kan du ikke bruge den digitale selvbetjening, skal du kontakte kommunen.

På siden 'Dagpleje og daginstitutioner' kan du læse om, hvordan du skal ansøge om plads i et ordinært dagtilbud til dit barn.

Ud over fripladstilskud for økonomisk trængte og søskenderabat, er der et behandlingsmæssigt fripladstilskud. Du kan læse om de forskellige tilskudsordninger og de aktuelle fripladsgrænser på siden ' 'Økonomisk fripladstilskud, søskendetilskud og andre tilskud'.

På Social- og Boligministeriets hjemmeside kan du læse mere om særlige dag- og klubtilbud.

• Dagpleje og daginstitutioner
• Økonomisk fripladstilskud, søskendetilskud og andre tilskud
• Social- og Boligministeriet om særlige dagtilbud for børn og unge med handicap

Hvis I ikke har mulighed for at have jeres barn med handicap hjemme, findes der forskellige tilbud, hvor barnet kan bo: plejefamilier, opholdssteder og døgntilbud. Forældremyndigheden vil forsat være jeres.

Hvis I vælger at tage imod tilbuddet om døgnophold, kan I have glæde af den rådgivning og støtte, I kan få i forældre- og handicaporganisationerne. For de fleste er det en stor lettelse at tale med andre forældre i samme situation.

Via Danske Handicaporganisationers hjemmeside kan I finde kontaktoplysninger på de forældre- og handicaporganisationer, der er relevante for jer.

• Medlemsforeninger – Danske Handicaporganisationer
• Medlemsforeninger – Sjældne Diagnoser

Hjemmetræning er et alternativ til forældre, som ikke ønsker at gøre brug af kommunens tilbud om fx en plads i et særligt dagtilbud.

Målgruppen for træning i hjemmet er børn og unge under 18 år, hvis funktionsnedsættelse gør det nødvendigt at iværksætte et helt særligt tilbud til barnet eller den unge.

Hjemmetræning skal søges hos og godkendes af kommunen, blandt andet på baggrund af en børnefaglig undersøgelse.

Hvis du vil ansøge om hjemmetræning, skal du derfor kontakte kommunen.

Ansøger du som partsrepræsentant på vegne af en anden, og kan du ikke bruge den digitale selvbetjening, skal du kontakte kommunen.

Du kan læse mere om hjemmetræning på Social- og Boligministeriets hjemmeside.

• Hjemmetræning af børn og unge med særlige behov

Hvis dit barn bliver alvorligt sygt og bliver indlagt på hospital, eller under hospitalslignende forhold i hjemmet i mindst 12 dage, kan du muligvis have ret til at få fri fra dit arbejde og få økonomisk kompensation. Enten med fuld løn, hvor din arbejdsgiver får refusion, eller med den aktuelle dagpengesats, se § 26 i barselsloven.

Hvis du i forvejen har fået bevilget hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, og også bliver godkendt til at passe dit alvorligt syge barn i forhold til barselsloven kan du selv vælge ordning.

Du kan læse mere i artiklen 'Dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn' på borger.dk og i barselsloven. Du kan læse om tabt arbejdsfortjeneste samt om samspillet mellem servicelovens og barselsloven hos Den Uvildige Konsulentordning for Handicappede, DUKH.

• Dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn
• DUKH om tabt arbejdsfortjeneste
• DUKH om tabt arbejdsfortjeneste og samspil med andre ydelser

Pasning af nærtstående

Bestemmelserne i servicelovens § 118 om pasning af nærtstående med funktionsnedsættelse eller alvorlig sygdom omhandler også børn med funktionsnedsættelse eller alvorlig sygdom.

• Orlov til pasning af syge pårørende

Børn og unge fra 12 til 18 år med funktionsnedsættelse, som bor hjemme, har mulighed for at søge om 15 timers ledsagelse om måneden til aktiviteter uden for hjemmet.

I kan ansøge om ledsagelse til barnet eller den unge hos kommunen, som afgør, om barnet eller den unge kan få ledsagelse.

Ansøger du som partsrepræsentant på vegne af en anden, og kan du ikke bruge den digitale selvbetjening, skal du kontakte kommunen.

Læs mere i artiklen om ledsageordning.

• Ledsageordning

• Serviceloven
• Vejledning om hjælp og støtte efter Serviceloven
• Barnets lov
• Retssikkerhedsloven
• Vejledning om hjælp og støtte til børn og unge med funktionsnedsættelse og deres familier (delvejledning 6 af 6 til barnets lov)
• Bekendtgørelse om tilskud til pasning i hjemmet af børn med handicap eller langvarig sygdom
• Satser vedrørende børn og unge for 2026 efter serviceloven

På borger.dk

• Hjælpemidler og forbrugsgoder
• Ledsageordning
• Indskrivning til skolestart
• Specialundervisning
• Transport for personer med handicap
• Støtte til handicapbil
• Efterskoler
• Guide: Når du bliver forælder
• Guide: Når du er forælder til en teenager
• Ung på digital post
• Rettigheder, råd og organisationer for personer med handicap

Andre sider

• Social- og Boligministeriet om handicap
• Specialundervisning i folkeskolen
• Pjece: Forældre til et barn med fysisk eller psykisk handicap
• Lovguide - barn til voksen
• Rådgivningsydelser efter serviceloven – hvad er kommunens forpligtelse?
• Lovguide DUKH - Kompensationsberettigende udgifter til børn
• Hjemmetræning af børn og unge med særlige behov
• Sundhed.dk's overblik over patientforeninger
• Guide til unge med et sjældent handicap
• Sociale profiler for sjældne diagnoser

Du eller dit barn med et varigt fysisk eller psykisk handicap kan blive aflastet i hverdagen med hjælpemidler. Hvis du søger og kommunen bevilger et hjælpemiddel, kan du låne det gratis, eller du kan få tilskud til, at du selv kan købe det.

Der findes mere end 60.000 forskellige typer hjælpemidler. Det kan fx være en rollator, en kørestol, et gangstativ eller et forhøjet toiletsæde. Det kan også være kropsbårne hjælpemidler som brokbind, støttekorset, diabetiker- og stomihjælpemidler m.m.

Kommunen skal yde støtte til et hjælpemiddel, hvis hjælpemidlet i væsentlig grad:

• kan afhjælpe de varige følger af din nedsatte funktionsevne
• kan lette dagligdagen i dit hjem
• er nødvendigt i dit arbejdsliv.

Du skal søge kommunen, inden du køber, og du kan få støtte til det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Ønsker du et dyrere hjælpemiddel, skal du selv betale den ekstra udgift.

Det er gratis for dig at låne hjælpemidlet af kommunen, og din egen økonomi har ikke indflydelse på, om du kan få, eller hvor meget du kan få i tilskud. Tilskuddet er desuden skattefrit.

• Rådgivningsydelser efter serviceloven – hvad er kommunens forpligtelse?

Helbredstillæg for pensionister

Pensionister har mulighed for at søge kommunen om almindeligt eller udvidet helbredstillæg til medicin, tandlæge, høreapparat, fysioterapi, fodterapi, psykologhjælp og kiropraktorbehandling.

Det er din økonomi, som afgør, om du kan få tilskud.

• Helbredstillæg

Hvis du skal hjælpe en anden

• Skal du hjælpe en anden

Har du behov for hjælpemidler til dit privatliv, eller som du skal bruge både i privatlivet og på arbejdspladsen, skal du søge hos kommunen.

De oplysninger, du giver i din ansøgning, bliver brugt af kommunen til at afgøre din sag.

Obligatorisk selvbetjening

Du skal bruge den digitale selvbetjening, når du søger om et hjælpemiddel.

Kommunen kan hjælpe dig med computer og rådgivning til at betjene dig selv digitalt. Når særlige forhold gør, at du ikke kan søge digitalt, skal du kontakte kommunen. Det kan eksempelvis være sprogvanskeligheder, handicap og manglende digitale kompetencer.

• Obligatorisk selvbetjening

Ansøger du som partsrepræsentant på vegne af en anden, og kan du ikke bruge den digitale selvbetjening, skal du kontakte kommunen.

Du skal forklare, hvordan hjælpemidlet kan kompensere for din eller dit barns nedsatte funktionsevne. Hvis det er første gang, du søger, eller din funktionsevne har ændret sig, skal kommunen have aktuelle oplysninger fra sygehuset eller din læge.

Hver enkelt kommune har selvstændigt fastlagt de tilbud, der er til rådighed for borgerne i kommunen. Det kaldes kommunens serviceniveau. I praksis betyder det, at ydelser og tilbud varierer fra kommune til kommune.

Sektoransvar

Som grundregel er det den sektor, som har ansvaret for en ydelse, der også har ansvaret for at ydelsen er tilgængelig for borgere med nedsat funktionsevne. Det kaldes sektoransvarlighedsprincippet.

Skal du bruge hjælpemidler på dit uddannelsessted, skal du kontakte uddannelsesstedet. Gerne i god tid inden skoleåret begynder, eller det er semesterstart.

Kontakt kommunen, hvis du skal bruge hjælpemidler på din arbejdsplads.

• DUKH om sektoransvar
• Hjælpemidler til job, hvis du har handicap

Har du behov for kropsbårne hjælpemidler, skal du søge hos kommunen. De oplysninger, du giver i din ansøgning, bliver brugt af kommunen til at afgøre din sag.

Obligatorisk selvbetjening

Du skal bruge den digitale selvbetjening, når du søger om et hjælpemiddel.

Kommunen kan hjælpe dig med computer og rådgivning til at betjene dig selv digitalt. Når særlige forhold gør, at du ikke kan søge digitalt, skal du kontakte kommunen. Det kan eksempelvis være sprogvanskeligheder, handicap og manglende digitale kompetencer.

• Obligatorisk selvbetjening

Ansøger du som partsrepræsentant på vegne af en anden, og kan du ikke bruge den digitale selvbetjening, skal du kontakte kommunen.

Nogle af de typer kropsbårne hjælpemidler, du kan søge støtte til, er:

• ortopædisk fodtøj
• kompressionsstrømper
• proteser, fx arm-, ben-, bryst- og øjenproteser
• støttekorsetter og bandager
• parykker
• stomihjælpemidler, bleer og katetre
• kropsbårne synshjælpemidler til personer med varig øjenlidelse.

For nogle hjælpemidler er der en egenbetaling, dvs. at du selv betaler det årligt regulerede beløb for den type hjælpemiddel, og kommunen giver støtte til resten.

Har du behov for tilskud til ortopædisk fodtøj, skal du søge hos kommunen. De oplysninger, du giver i din ansøgning, bliver brugt af kommunen til at afgøre din sag.

Obligatorisk selvbetjening

Du skal bruge den digitale selvbetjening, når du søger om et hjælpemiddel.

Kommunen kan hjælpe dig med computer og rådgivning til at betjene dig selv digitalt. Når særlige forhold gør, at du ikke kan søge digitalt, skal du kontakte kommunen. Det kan eksempelvis være sprogvanskeligheder, handicap og manglende digitale kompetencer.

• Obligatorisk selvbetjening

Ansøger du som partsrepræsentant på vegne af en anden, og kan du ikke bruge den digitale selvbetjening, skal du kontakte kommunen.

Du kan søge tilskud, men der er en egenbetaling.

Egenbetaling for ortopædisk fodtøj

• For ortopædisk fodtøj til børn er der en egenbetaling på 610 kr. (2026)
• For ortopædisk fodtøj til voksne er der en egenbetaling på 1.100 kr. (2026)

Lægelige grunde for hjælp til ortopædiske sko og ortopædiske fodindlæg

1. Leddegigt med svært forfodsfald og tådeformiteter (indlæg eventuelt suppleret med gængesål)
2. Sårdannelser med risiko for sår i fodsålen med føleforstyrrelser som følge af sukkersyge, kroniske nervelidelser eller ved svær kompromittering af blodomløbet (kredsløbsinsufficiens)
3. Svært forfodsfald ved samtidigt dårligt blodomløb, fx klostillede tæer, hammertæer, deforme ledhoveder på mellemfodsknoglerne
4. Stiv fodrod - medfødte sammenvoksninger (coalitio), svære fejlstillinger efter brud på fodrodsknogler, kroniske ledbetændelser eller leddegigt
5. Erhvervet platfod som følge af degeneration
6. Aflastning af varigt smertende ar i fodsålen
7. Andre foddeformiteter af tilsvarende sværhedsgrad efter særlig begrundelse, fx svært fikseret platfod, svær slaphed af ledbånd og ledkapsler ved medfødt knogleskørhed (osteogenesis imperfecta). Der kan ikke søges hjælp til indlæg ved almindelig platfod eller blød platfod hos børn.

Hvis du har mistanke om høretab, bør du kontakte en ørelæge eller høreklinik, og få undersøgt din hørelse. Du behøver ikke henvisning. Du kan selv bestille tid.

For at modtage tilskud til høreapparatbehandling skal du have en henvisning fra en ørelæge.

• Høreapparat

Lægelige grunde for hjælp til briller og kontaktlinser

1. uregelmæssig hornhinde (irregulær astigmatisme) ved fx keratokonus, hornhindear mv.
2. defekter i regnbuehinden, fx aniridi, kolobom, albinisme, samt følger efter fx skader eller operation
3. løs øjenlinse (ektopi), følger efter operation i barnealderen for grå stær (afaki)
4. smertende øjenlidelser, fx blærer på hornhinden (keratitis bullosa) eller kronisk hornhindesår
5. stærkt skæmmende øjenlidelser
6. sygdomsbetinget dobbeltsyn uden mulighed for operativ korrektion
7. sygdomsbetinget lysoverfølsomhed ved øjenlidelser i nethinde eller brydende medier
8. ekstreme optiske synsfejl karakteriseret ved, at etableringen af forbedret synsfunktion kun kan opnås med specialfremstillede brilleglas eller kontaktlinser
9. børn og unge registreret i synsregistret ved Kennedy Centeret
10. afaki kombineret med synsfeltsdefekter efter indstilling fra Kennedy Centeret
11. myopi større end eller lig med -7 kombineret med kikkertsynsfelt på 10 grader eller derunder
12. hængende øjenlåg (ptose)
13. hypermetrop > + 7 i højst brydende plan til børn indtil 10 år
14. andre medicinsk-optisk definerede, varige øjenlidelser af tilsvarende sværhedsgrad efter indstilling fra Kennedy Centeret

Disse lægelige grunde er en forudsætning for at søge om tilskud fra kommunen.

Nogle folkepensionister og førtidspensionister har mulighed for at søge udvidet helbredstillæg. I særlige tilfælde kan du som borger søge kommunen om økonomisk hjælp, hvis du står i en vanskelig situation.

Har du behov for briller, kontaktlinser eller øjenproteser, kan du søge hos kommunen, hvis du opfylder en af de nævnte forudsætninger.

De oplysninger, du giver i din ansøgning, bliver brugt af kommunen til at afgøre din sag.

Obligatorisk selvbetjening

Du skal bruge den digitale selvbetjening, når du søger om et hjælpemiddel.

Kommunen kan hjælpe dig med computer og rådgivning til at betjene dig selv digitalt. Når særlige forhold gør, at du ikke kan søge digitalt, skal du kontakte kommunen. Det kan eksempelvis være sprogvanskeligheder, handicap og manglende digitale kompetencer.

• Obligatorisk selvbetjening

Ansøger du som partsrepræsentant på vegne af en anden, og kan du ikke bruge den digitale selvbetjening, skal du kontakte kommunen.

• Helbredstillæg
• Økonomisk tilskud fra kommunen

Du skal kontakte kommunen, hvis du har mistet dit hjælpemiddel, det er blevet slidt, skal repareres, ikke længere passer eller lignende. Hjælpen ydes efter behov og en konkret vurdering.

Forbrugsgoder er produkter, som massefremstilles og forhandles bredt til almindeligt brug i befolkningen. Du kan få tilskud til visse forbrugsgoder, hvis du har et varigt fysisk eller psykisk handicap. Kommunen skal yde støtte til forbrugsgodet, hvis det i væsentlig grad kan afhjælpe dig, lette dagligdagen i dit hjem, eller hvis det er nødvendigt, for at du kan udøve et erhverv.

Du kan ikke få tilskud til forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo, fx en almindelig seng, telefon eller tv.

Du kan få tilskud, hvis din udgift til forbrugsgodet er over 500 kr. Tilskuddet udgør 50 procent af et almindeligt standardprodukt af den pågældende art. Hvis du grundet dit handicap behøver et forbrugsgode, som er dyrere end et almindeligt standardprodukt, betaler kommunen de nødvendige merudgifter.

Hvis forbrugsgodet udelukkende har til formål at afhjælpe dig grundet dit handicap, er det kommunen, som betaler anskaffelsesprisen.

Hjælpen kan ydes som lån.

• din personlige økonomi har ikke indflydelse på, om du kan få, og hvor meget du kan få i tilskud
• tilskuddet er skattefrit

Du kan ansøge om forbrugsgoder hos kommunen, som afgør, om du kan få forbrugsgoder. Hvis kommunen ikke har en digital selvbetjening, eller du ikke ønsker eller er i stand til at søge digitalt, skal du kontakte kommunen.

Ansøger du som partsrepræsentant på vegne af en anden, og kan du ikke bruge den digitale selvbetjening, skal du kontakte kommunen.

Ved ansøgning skal du anskueliggøre, hvordan det forbrugsgode, du søger om, kan kompensere for din eller dit barns nedsatte funktionsevne. Hvis det er første gang, du søger, eller din funktionsevne har ændret sig, skal kommunen have aktuelle oplysninger fra sygehuset eller din læge.

Hvis du har et varigt fysisk eller psykisk handicap, kan du søge kommunen om hjælp til boligændringer, så din bolig passer bedre til dig og dine behov.

Hvis din nuværende bolig ikke kan ændres i tilstrækkelig grad, kan kommunen yde hjælp til at dække de udgifter, der er forbundet med at finde en ny og mere tilgængelig bolig.

Du kan ansøge om nødvendige boligændringer hos kommunen, som afgør, om du kan få boligændringer. Hvis kommunen ikke har en digital selvbetjening, eller du ikke ønsker eller er i stand til at søge digitalt, skal du kontakte kommunen.

Ansøger du som partsrepræsentant på vegne af en anden, og kan du ikke bruge den digitale selvbetjening, skal du kontakte kommunen.

Ved ansøgning skal du anskueliggøre, hvordan de boligændringer, du søger om, kan kompensere for din nedsatte funktionsevne. Hvis det er første gang, du søger, eller din funktionsevne har ændret sig, skal kommunen have aktuelle oplysninger fra sygehuset eller din læge.

​Når du har fået en bevilling, kan du som hovedregel selv vælge, hvor du køber dit hjælpemiddel. Det gælder fx, når du har behov for engangshjælpemidler som bleer, stomiposer, testmaterialer til diabetes med mere.

Du kan højst få refunderet et beløb svarende til den pris, kommunen kunne have anskaffet hjælpemidlet til, og det må ikke være identisk med det hjælpemiddel, som kommunen kan skaffe fra sit hjælpemiddellager. Typisk drejer det sig om tekniske hjælpemidler.

Eksempel:

Borgeren har fået bevilget en rollator af mærket X. På kommunens hjælpemiddellager findes en brugt rollator af dette mærke. Borgeren ønsker en fuldstændig identisk rollator af samme mærke, men en ny. I denne situation vil borgeren ikke kunne benytte sig af retten til frit at vælge leverandør.

Det er typisk kropsbårne hjælpemidler og personligt tilpassede hjælpemidler, du ikke skal levere tilbage til kommunen:

• ortopædisk fodtøj
• proteser, fx arm-, ben-, bryst- og øjenproteser
• støttekorsetter og bandager mv.
• parykker
• stomihjælpemidler
• kropsbårne synshjælpemidler til personer med en varigt nedsat synsfunktion eller medicinsk-optisk definerede, varige øjenlidelser

Er der tale om hjælpemidler, der er ordineret som led i en hospitalsbehandling, vil sygehuset normalt udlevere dem til låns. Ligesom kommunen udlåner tekniske hjælpemidler, som fx en rollator fra hjælpemiddellageret.

Anvendelse af overskud efter brug

Hvis du har benyttet dig af fritvalgsordningen, kan du i nogle tilfælde få din egenbetaling tilbage, når du leverer dit hjælpemiddel tilbage.

Værdiforringelsen, der følger af brugen af hjælpemidlet, bliver dog trukket fra det oprindelige ekstrabeløb, du betalte for at få et dyrere produkt.

Hvis du ikke er enig i kommunens afgørelse, skal du klage til kommunen inden 4 uger. Afgørelsen skal så genvurderes inden 4 uger, fra klagen er modtaget. Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, bliver din klage sendt videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.

Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH) kan give dig uvildig rådgivning, når din sag er gået i hårdknude eller du føler dig uretfærdigt behandlet.

Du kan søge aktindsigt i dine sager, fx:

• hos kommunen
• hos lægen
• på hospitalets forskellige afdelinger.

Læs mere på borger.dk om at søge aktindsigt og om offentlighed i forvaltningen.

• Ankestyrelsen om spørgsmål og svar om klagesager
• Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet – DUKH
• Aktindsigt i patientjournal
• Offentlighed i forvaltningen
• Transport for personer med handicap

På borger.dk

• Hjælpemidler til job, hvis du har handicap
• Støtte til nødvendige merudgifter for voksne
• Helbredstillæg
• Transport for personer med handicap
• Post til døren for funktionsnedsatte
• Genoptræning
• Jeg har ikke MitID – hvad gør jeg?

Andre sider

• Hjælpemidler - DUKH's lovguide
• Rådgivningsydelser efter serviceloven – hvad er kommunens forpligtelse?
• Social- og Boligministeriet om hjælpemidler og forbrugsgoder
• Viden om handicap
• Hjælpemiddelbasen
• Lovguide DUKH - anvendelse af tro- og loveerklæringer i serviceloven