Klima

Strategien, Agenda 21 indeholder Kommunalbestyrelsens mål for kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling. Den har fokus på mindskelse af miljøbelastning, bæredygtig byudvikling, fremme af biologisk mangfoldighed, borgerinddragelse og koordinering mellem aktiviteter af betydning for miljøet.

Agenda betyder dagsorden, og 21 er en henvisning til det 21. århundrede. Det er altså en dagsorden for det 21. århundrede, hvad angår bæredygtig udvikling. Her skal bæredygtig udvikling forstås i en meget bred betydning. Det handler altså ikke bare om natur og miljø men også om sundhed og kulturelle og sociale aktiviteter. Derfor har Kommunalbestyrelsen besluttet, at der skal sættes fokus på følgende tværgående områder:

• Grønne og klimavenlige indkøb
• Sund og klimavenlig kost
• Natur og miljø
• Bæredygtigt og klimavenligt byggeri
• Placering af fremtidens byggeri

Jammerbugt Kommune deltager i klimaprojektet ”DK2020”, som Realdania, C40 og CONCITO står bag. Derfor har Jammerbugt Kommune udarbejdet en klimahandlingsplan.

Klimahandlingsplanen indeholder en samlet målsætning om klimaneutralitet i 2050. Dvs. der ikke udledes mere CO_2, end der optages inden for kommunens område. Desuden har kommunen et delmål om 70% reduktion i 2030 ift. 1990.

Jammerbugt Kommune har fået udarbejdet et energiregnskab, som viser, at kommunen reducerede CO₂-udledningen med 43% fra 1990 til 2018. Det skyldes bl.a., at mange områder i perioden konverterede til fjernvarme, som er en mere klimavenlig opvarmningsform, der udleder mindre CO₂.

Jammerbugt Kommunes konkrete mål og handlinger

For at Jammerbugt Kommune fremover kan bidrage til reduktionen af udledningen, bliver der iværksat en række konkrete handlinger frem til 2030 og 2050. Indsatsen prioriteres på fire fokusområder. 

1. Energi – klimaneutralitet i 2030 (ift. 1990)
   Jammerbugt Kommune har en høj samlet CO₂-udledning, men udledningen inden for el og varme er meget lav - faktisk negativ. Det er fordi, kommunen eksporterer mere grøn strøm, end den forbruger. Fremover arbejder kommunen med alternative varmekilder - både i den individuelle og i den kollektive varmeforsyning og med energibesparelser og mere vedvarende energi - mest i form af sol.
   
   Der vil desuden blive startet en dialog med udvalgte virksomheder i Jammerbugt Kommune mhp. nedbringelse af CO₂-udledning, ligesom Jammerbugt Kommunes deltagelse i Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling (NBE) vil medvirke til et fortsat fokus på bæredygtighed og energioptimering hos virksomhederne.
   
   
2. Transport – 30% i 2030 (ift. 1990) og klimaneutralitet i 2050
   Løsningen ift. transport vil basere sig på el – evt. i kombination med vedvarende energikilder. Der er fokus ladestander-infrastrukturen.
   
   Desuden vil Jammerbugt Kommune have fokus på som organisation at anvende elbiler og i højere grad at erstatte fysiske møder med virtuelle møder for at begrænse kørsel. Derudover er det kommunens mål inden 2030, at der skal stilles krav om fossilfrie brændstoffer i de lastbiler, der benyttes i tømningen af dagrenovation og genbrugscontainere.
   
   Herudover er der fokus på sikre veje og stier til skole, natur og fritidsaktiviteter for på denne måde at bidrage til mindre CO₂-udledning på transportområdet.
   
   
3. Landbrug – 30% reduktion i 2030 og 50% i 2050 (ift. 1990)
   Jammerbugt Kommune er en kommune med meget landbrug - især mange kvægbrug - og landbruget fylder meget i klimaregnskabet. Reduktionen af klimagasser fra landbruget er vanskelig, fordi mange af de nødvendige teknologier endnu ikke er udviklet. Der skal arbejdes med udtagning af lavbundsjord, skovrejsning, nye staldteknologier, biogas, ændring af fodring samt ændringer i planteavl m.v.
   
   Der er startet et klima-samarbejde op med landbruget. I det samarbejde, er det besluttet at indgå en lokal klimapartnerskabsaftale, som opridser de emner, der vil blive arbejdet for, og at nedsætte en styregruppe, der vil følge arbejdet. Samarbejdet med landbruget er særligt vigtigt. Det er her mange af de konkrete handlinger, der skal ske på landbrugsområdet, aftales.
   
   
4. Affaldsdeponi og spildevand – 70% i 2030 (ift. 1990) og klimaneutralitet i 2050
   Området fylder ikke meget i klimaregnskabet. Målet skal nås med den nye klimaaftale, hvor genbrug og cirkulær økonomi vil komme til at fylde endnu mere, og der vil skulle sorteres i flere fraktioner ved husstandene. Målet skal også nås gennem lovgivning om lattergasudledningen fra spildevandsanlæg.
   
   Ift. spildevand vil der også være fokus på separatkloakering, så den vandmængde, som bliver ledt til renseanlæg, reduceres, og udgifterne til strøm, pumpning og rensning af vandet reduceres. Samtidig klimasikres kloaksystemerne, så der ikke sker opstuvning af spildevand i forbindelse med nedbør. Der er desuden løbende fokus på at mindske energiforbruget på renseanlæggene.
   
   Derudover forventes det, at der kommer en ny lovgivning, som kræver, at lattergasudledning fra større renseanlæg reduceres. Pandrup Renseanlæg er i denne kategori.

Klimatilpasning

Landbrugsjord og sommerhuse vil i fremtiden være endnu mere udsatte for oversvømmelser. I de senere år har vi set en stigende nedbørsmængde, hvilket har ført til en stigning i det terrænnære grundvand. Dette kan føre til arealer med meget vand, hvilket er til gene for landmænd, boligejere og erhverv i kommunen.

Den fremtidige indsats for klimatilpasning i Jammerbugt Kommune ser således ud:

1. Udpegning af arealer i fare for oversvømmelse og erosion i kommuneplan ’21
2. Administrationsgrundlag for håndtering af vand i lokalplanlægningen, dvs. fokus på klimatilpasning i planlægning, udstykning m.v.
3. Handleplan/-katalog for klimatilpasning som bl.a. skal indeholde større anlægsprojekter i udvalgte områder, der er udfordret af tilbagevendende oversvømmelser.

Desuden arbejdes der på et klimatilpasningsprojekt om udvikling af et ”vådindeks” på baggrund af kunstig intelligens. Med dette værktøj forventer Jammerbugt Kommune et markant bedre beslutningsgrundlag, når der skal anlægges infrastruktur og bygges nyt, ligesom værktøjet skal hjælpe med kortlægningen af oversvømmelser i kommunen.

Se klimatilpasningsplanen her.

Hvad kan du som borger selv gøre?

Det kan være svært at se, hvad du som enkeltperson kan gøre for at reducere CO₂-udledningen og bidrage til klimatilpasningen. Men der er faktisk mange ting, du kan gøre som privatperson, bl.a.:

• Udskift olie- eller naturgasfyr til fjernvarme eller varmepumpe. Der er tilskud til dette.
• Montér solceller på taget
• Isolér dit hus og foretag andre energirenoveringer
• Skru ned for varmen
• Skift bilen ud med en elbil
• Tag cyklen i stedet for bilen på de korte ture
• Kør flere sammen i bilen eller tag bussen
• Skær ned på flyveturene, tag evt. tog i stedet eller tag på cykelferie
• Spis mere plantebaseret og mindre kød. Erstat f.eks. noget af det røde kød med fisk eller fjerkræ og spis efter sæsonen
• Brug stofbæreposer i stedet for plastikposer
• Undgå madspild ved at bruge dine rester. Find flere tips på klimatips.dk
• Sortér dit affald
• Reparér tingene i stedet for at købe nyt
• Køb og giv til genbrug
• Køb produkter af højere kvalitet og med længere levetid
• Indret din have så regnvandet kan nedsive på egen grund, så belaster det ikke kloakken ligeså meget
• Lad haven blive vild og frodig, så binder du mere CO₂ i havens biomasse og giver mulighed for et rigere dyre- og planteliv
• Har du fladt tag, kan der måske vokse græs og urter, så det kan forsinke regnvandet
• Opsaml dit regnvand og brug det til havevandingen, så sparer du på drikkevandet

Baggrund for kommunens klimahandlingsplan 

Jammerbugt Kommune søgte i starten af 2019 Realdania, tænketanken Concito og bynetværket C40 om deltagelse i DK2020-projektet, hvor 20 danske kommuner blev udvalgt til at udarbejde klimahandlingsplaner, der lever op til Parisaftalens målsætning om max 1,5 grads temperaturstigning.

Kommunerne får teknisk hjælp og sparring til at udvikle, opdatere eller tilpasse klimaarbejdet i kommunen, så det lever op til C40’s standard for klimaplanlægning. Desuden understøttes sparring og samarbejde mellem danske kommune på klimaområdet.

Projektet står på to ben – både CO₂-reduktion og klimatilpasning.

Målet er at kommunen opnår klimaneutralitet (dvs. at der ikke udledes flere drivhusgasser (f.eks. CO₂), end der optages (inden for kommunens geografiske område) i 2050 på følgende områder:

• Landbrug
• Energi
• Transport
• Affald

Jammerbugt Kommune er udfordret på vores naturgeografi. Kommunen både har og vil få problemer med stigende grundvand og udfordringer med stigende vandstand. Desuden er der en ældre boligmasse, der trænger til renovering, en væsentlig klimagasudledning fra landbruget og udfordringer med et stort transportbehov. Jammerbugt Kommune har dog siden 2016 været nettoeksportører af grøn strøm.

Formålet er at udarbejde en klimaplan med konkrete handlinger – dvs. et strategisk dokument eller en række planer og dokumenter, der er forenelig med målene i Parisaftalen. Planen skal vise, hvordan kommunen vil håndtere klimaforandringerne – både mht. klimaneutralitet og klimatilpasning. For at leve op til kravene skal en klimahandlingsplan:

• Udarbejde et handlingsforløb der baner vejen for netto-nuludledning af drivhusgasser inden udgangen af 2050 og fastsætte ambitiøse delmål og/eller CO₂-budget
• Vise hvordan kommunen planlægger at tilpasse sig – og forbedre sin modstandsdygtighed over for – de klimaforandringer, der kan ramme kommunen både nu og i fremtiden 
• Opridse de sociale, miljømæssige og økonomiske gevinster, man kan forvente af planens tiltag og angive, hvordan der opnås en fair fordeling af disse gevinster til byens indbyggere og lokalsamfund
• Give en indgående beskrivelse af kommunens forvaltning, beføjelser og de samarbejdspartnere, der skal inddrages for at nå kommunens klimamål - både ift. reduktion og klimatilpasning

Læs mere om DK2020 på Realdanias hjemmeside

Læs klimahandlingsplanen

Jammerbugt Kommune deltager i klimasamarbejdet, Strategisk Energiplan for Nordjylland (Grøn Energi Nordjylland 2040).

Læs mere om Grøn Energi Nordjylland 2040