
Naturpleje i Jammerbugt Kommune
Jammerbugt Kommune har i en del år udført naturpleje i samarbejde med private lodsejere. Nedenfor kan du finde mere om formål, metoder og om de naturområder, som er plejet i de senere år.
Naturplejeprojekt - Fjern forhindringerne
Projektet "Fjern forhindringerne" blev gennemført i 2014. Formålet var at understøtte og få finansieret helhedsorienteret naturpleje i kommunens Natura-2000 områder samt understøtte vidensdeling og øge lodsejeres, dyreholderes og myndigheders kendskab til hinanden. Projektet førte til stiftelse af naturplejenetværk.
Lodsejere som ønsker naturpleje på deres arealer, kan kontakte os for at høre om mulighederne for at få ryddet/hegnet deres arealer. Det forudsætter at arealerne ligger i Natura 2000-område, og at der kan skaffes midler fra Naturerhvervsstyrelsen.