Stress
Du kan blive syg af stress, hvis du har for store krav på arbejdet og i privatlivet. Du kan få hjælp hos din læge.
Tilbud til stressramte
Stress defineres som en tilstand karakteriseret ved anspændthed og ulyst hos den enkelte. Stress er en reaktion på ydre fysisk eller psykisk belastning og er altså ikke en sygdom. Omfanget af stress-reaktionen afhænger af, i hvor høj grad belastningen opfattes som truende sammenholdt med de ressourcer, man oplever at have til rådighed til at tackle situationen. Stress opstår derfor typisk, når du står overfor større udfordringer i arbejdslivet eller privatlivet. Der skelnes mellem kortvarig og langvarig stress. Kortvarig stress er ikke skadeligt, men stress over en længere periode kan gøre dig alvorligt syg.
Kortvarig stress
Alle mennesker kan komme i situationer, der giver kortvarig stress.
Denne type stress medfører en række fysiske, psykiske og adfærdsmæssige reaktioner, der skærper opmærksomheden og gør dig i stand til at yde dit bedste.
Det kan være situationer, som kræver en ekstraordinær indsats fx:
- Eksaminer
- Konflikter
- Deadlines på arbejdet eller uddannelse
- Når udfordringerne er overstået, er det vigtigt, at din krop får ro igen til at komme sig og genopbygge sine ressourcer, så tilstanden ikke varer ved og udvikler sig til langvarig stress.
Langvarig stress
Langvarig stress opstår, når der er ubalance mellem de udfordringer, du står overfor, og dine muligheder for at håndtere dem.
Årsager til langvarig stress kan fx være:
- Alvorlige begivenheder i dit liv
- Belastninger på arbejdet eller uddannelsen og/eller i privatlivet
- Manglende fritid og hvile
- Samfundsbegivenheder som krig, miljøkatastrofer eller naturkatastrofer
- Strukturelle forhold såsom økonomisk utryghed
Ofte skyldes langvarig stress, at man er belastet på flere livsområder samtidig.
Risiko ved langvarig stress
Langvarig stress er en uhensigtsmæssig tilstand og øger risikoen for udvikling eller forværring af sygdom.
Langvarig stress øger bl.a. risikoen for:
- Hjerte-karsygdomme
- Depression
- Forværring af kroniske lidelser, fx overfølsomhedssygdomme og type 2-sukkersyge
- Ulykker
Stress kan ikke forebygges af den enkelte alene. Familieforhold, der giver langvarig stress, må løses af familien i fællesskab, et psykisk belastende arbejdsmiljø eller uddannelse må ændres sammen med arbejdspladsen/uddannelsesinstitutionen. Men du kan også selv gøre noget for at forebygge langvarig stress.
Personer med langvarig stress overser ofte faresignalerne og får derfor ikke sagt fra og bedt om hjælp i tide. Derfor er det vigtigt, du lærer dine personlige signaler at kende – og reagerer på dem.
Langvarig stress kan vise sig på flere måder og ses ofte ved et eller flere symptomer.
Fysiske signaler:
- Svimmelhed pga. træthed
- Muskelspændinger specielt i nakke og skuldre
- Hovedpine
- Tendens til svedeture uden fysisk aktivitet
- Åndedrættet bliver hurtigere og mere overfladisk
- Hjertebanken med uregelmæssige rytme. Stikkende smerte i hjertet.
- Problemer med fordøjelsen: Kvalme, halsbrand, svien i maven og diarré. Eller forstoppelse og appetitløshed
- Sexproblemer. Mænd kan blive impotente, og begge køn kan miste lysten til sex.
- Nedsat immunforsvar som fx hyppige forkølelse, forsinker sårheling mv.
- Problemer med at sove
Psykiske signaler:
- Nedsat hukommelse
- Irritabilitet
- Dårligt humør
- Angst
- Koncentrationsbesvær
- Ubeslutsomhed
Stress kan ikke forebygges af den enkelte alene. Familieforhold, der giver langvarig stress, må løses af familien i fællesskab, et psykisk belastende arbejdsmiljø må ændres sammen med arbejdspladsen. Men du kan også selv gøre noget. For at kunne forebygge stress, er det vigtigt, du kender din krops signaler.
Overvej, hvor du mærker størst belastning:
- i privatlivet?
- på arbejdet/uddannelsesinstitutionen?
- i balancen mellem arbejde og privatliv?
Forebyg stress i dit privatliv
Det kan du selv gøre i din hverdag for at forebygge og afhjælpe stress:
- lav en realistisk plan for, hvad du skal nå i løbet af dagen og husk at indlægge pauser, der kan give ny energi.
- brug tid på noget, der giver dig glæde. Det kan fx være at dyrke en hobby, være i naturen, gå en tur eller andet.
- sørg for at få motion ofte.
- få en god nattesøvn.
- overvej om du kan have glæde af meditation eller afspænding. Det kan for nogle give en indre ro.
- brug tid med dine venner og familie.
- lad dig ikke gå på af mindre vigtige fejl, forhindringer og ærgrelser. Øv dig i at sige nej, sige fra og sige pyt!
- tal med andre (kolleger, familie, venner) om belastningerne og om, hvordan du oplever det
Forebyg stress på dit arbejde
Hvis det først og fremmest er arbejdet, der stresser dig, er det vigtigt, at problemet løses der. Stress på arbejdspladsen er ikke kun et problem for den enkelte, men for hele arbejdspladsen. Derfor er det vigtigt, at du taler med din nærmeste leder, dine kollegaer og din tillids- og sikkerhedsrepræsentant.-.
Du kan bidrage til at forebygge stress på dit arbejde ved at tage en række forholdsregler:
- planlæg og strukturer din dag med luft til det uventede. Det kan give ro at skrive det ned, så du ikke skal have det hele oppe i hovedet. Læg også en plan for, hvad du vil nå på længere sigt.
- prioriter dine opgaver og sig fra, hvis du ikke har den nødvendige faglige viden eller tid til det. Husk på at din leder kan hjælpe dig med at prioritere i dine arbejdsopgaver, hvis det er svært.
- tal med dine kollegaer. Kolleger kan bruges som støtte og til at læsse af på.
- hold pauser og brug også tiden til at tale med kolleger om andet end arbejde.
- fokuser på det du nåede, frem for det du ikke nåede.
- sørg for, at du kan tale med din leder om at - få tilrettelagt arbejdet, så det ikke stresser dig. Få afstemt jeres forventninger til hinanden.
- både din arbejdsplads og dine pårørende - kan gøre meget i håndteringen og forebyggelsen af stress.
Føler du dig stresset i din hverdag , bør du kontakte din læge.
Når du kommer til lægen med symptomer på stress, vil lægen først undersøge om:
- dine symptomer skyldes sygdom eller stress har en beslægtet psykisk sygdom – fx angst eller depression
- har en fysisk sygdom – fx en hjerte-kar-sygdom
Hvordan foregår behandlingen af stress?
Der er forskel på, hvordan den enkelte læge griber behandlingen af stress an, og hvilke behov den enkelte stressramte har.
Behandling af stress kan være en kombination af:
- en samtale, hvor du får værktøjer til at få hverdagen til at fungere
- evt. en mulighedserklæring, som laves i samarbejde med din arbejdsgiver.
- henvisning til psykolog
Hvad spørger lægen ind til?
Den praktiserende læge vil undersøge- dig, og se på hvilke symptomer du har.
Skyldes dine symptomer stress, kan din læge gennem samtale give dig værktøjer til at nedbringe stress. Det kan fx være:
1. Afklaring: Hvad stresser dig?
Typisk vil læge spørge ind til, om der kan være en bestemt årsag til stress. Det kan fx være forhold på dit arbejde, din uddannelse, i dit privatliv eller andre forhold i din hverdag.
2. Overblik: Få struktur på hverdagen
Lægen kan spørge ind til din livsstil, som kan have indflydelse på, om du har langvarig stress:
- Motionerer du, ryger du, får du nok søvn, ser du dine venner, hvad er dine alkoholvaner?
- Har du nogen at tale med om stress?
Lægen kan også hjælpe dig til at skabe overblik ved at:
- bede dig lave en liste over 5-10 ting, der stresser dig
- bede dig lave en liste over 5-10 ting, der giver dig energi og gør dig glad.
3. Handling: Hvad kan du gøre anderledes?
Som en hjælp til at afklare, hvad der udløser stress hos dig, kan lægen bede dig om at
udpege de ting, der stresser dig mest og overveje, hvad du selv kan gøre anderledes.
Derefter kan du lettere indføre tiltag i din hverdag, der kan afhjælpe stress.
Husk på, at det tager tid at komme sig over et stressforløb, og du har brug for andres hjælp til at få nye, stress-forebyggende vaner og tankebaner.
Det er centralt at tale med andre om det, når man er ramt af stress. Også ens pårørende.
Hvad kan du som stressramt gøre for de pårørende?
Som pårørende kan det være svært at sætte sig ind i din situation. Det er derfor vigtigt, at du taler med dine pårørende og fortæller dem, hvordan du har det, så de får en forståelse for din tilstand.
Fremhæv:
- hvad er dine symptomer?
- hvad er dine handlingsmønstre – opfører du dig anderledes, end du plejer?
- kend dine signaler på stress
Hvad kan du som pårørende gøre for den stressramte?
Du kan hjælpe den stressramte ved at:
- lytte
- være til rådighed
- klare praktiske ting.
Og du kan især være en støtte:
- når en konkret situation opstår, hvor du oplever, at din nærmeste er ramt af stress
- i forhold til at forebygge eventuelle tilbagefald. Det kan du gøre ved at kende og kunne genkende den stressramtes signaler.
Realistiske forventninger til medarbejderne og gennemsigtighed om opgavefordeling er nogle af de værktøjer, som arbejdspladsen kan benytte.
Indflydelse og udvikling
Medarbejderne skal føle:
- at de har indflydelse på deres arbejdsforhold egen arbejdssituation
- at der stilles realistiske krav til dem, som hverken er for høje eller for lave
- at de udvikler sig og anerkendes for deres arbejdsindsats
- at det er meningsfuldt at gå på arbejde
- at det er rart at gå på arbejde.
Klarhed om roller og opgavefordeling
Hver medarbejder skal have en helt klar fornemmelse af:
- hvad der forventes af hende eller ham
- hvad kollegernes opgaver og roller er i samarbejdssituationer.
Denne forudsigelighed er med til at nedsætte stressniveauet.
Rammer for socialt samvær
Rammerne, for hvordan man omgås på arbejdspladsen, skal være i orden. Det er vigtigt, at der er fokus på:
- omgangstonen på arbejdspladsen - taler man respektfuldt og anerkendende til hinanden?
- mobning - hvordan sikrer man, at ingen bliver mobbet?
Ledelse og konfliktløsning
Lederen skal skabe trygge rammer for de ansatte og sørge for, at opgavefordeling mv. opleves som retfærdig.
Den enkelte leder skal føle sig fagligt klædt på til sine ledelsesopgaver og skal:
- kunne håndtere konflikter mellem medarbejdere
- kunne se, når en medarbejder trænger til faglig eller personlig støtte – og give den.
- skabe et arbejdsmiljø med psykologisk tryghed for den enkelte medarbejder
Stresspolitik
Stresspolitik kan være et af værktøjerne til at forebygge og håndtere stress på arbejdspladsen.
Stresspolitikken kan sætte retningslinjer for, hvad man gør:
- for at forebygge stress på arbejdspladsen
- når en medarbejder er ramt af stress
- for at hjælpe en stressramt medarbejder tilbage på arbejde igen.
