Hjernerystelse

Det er almindeligt at være træt og have behov for mere søvn, men det kan også være svært at finde ro og få sammenhængende søvn.

Som tommelfingerregel må du lave, det du kan, men sørg for god balance mellem aktivitet og hvile. Begræns gerne skærmtiden de første par døgn og undgå alkohol.

Tal med en læge, hvis du har brug for smertelindring. Du kan de første par dage evt. anvende paracetamol. Bemærk at smertestillende medicin kan sløre dine symptomer, hold derfor stadig en god balance mellem aktivitet og hvile.

Kontakt egen læge ved længerevarende behov for smertelindring.

Genoptagelse af hverdagsaktiviteter

Genoptag gradvist dine vanlige aktiviteter, også selvom du måske stadig har symptomer. Start med dine almindelige aktiviteter derhjemme, eventuelt kombineret med let motion eller gåture. Derefter kan du gradvist genoptage dine aktiviteter i forbindelse med arbejde, studie og sport.

Forværring af symptomerne kan sommetider opstå et stykke tid efter aktiviteten. Det kan være et tegn på, at du har lavet for meget. Symptomerne aftager eller forsvinder som regel igen, når du har hvilet. Trods forværring af symptomer er det vigtigt, at du ikke forbliver inaktiv.

Det er en god idé at vente med aktiviteter, hvor der er en øget risiko for at få en ny hjernerystelse, de første 2-4 uger efter hjernerystelsen. Det kan f.eks. være ved kontaktsport.

Balance mellem aktivitet og hvile

Symptomer efter hjernerystelse kan nogle gange vare længere, end du forventer. Det er vigtigt, at du alligevel stille og roligt vender tilbage til de aktiviteter, du plejer at foretage dig. Du skal både lytte til kroppen og langsomt udfordre dig selv. Sørg for at holde pauser i løbet af dagen.

I starten kan det være svært at finde balancen mellem, hvor hård aktiviteten er, og hvor længe du kan lave den uden, at du får en forværring af dine symptomer, som påvirker dig i længere tid.
Oplever du for eksempel øget følsomhed over for lyd eller lys, skal du ikke isolere dig, men gradvist udsætte dig selv for mere lyd eller lys i din hverdag.

Fortæl dine venner, kolleger og familie, hvordan du har det, så de kan støtte dig. Det er også vigtigt at tale med din arbejdsgiver eller en studievejleder om, hvor mange timer du kan arbejde eller studere, og hvilke opgaver du kan overkomme. For nogen er det bedst at vende langsomt og gradvist tilbage til arbejde eller studier.

Fysiske symptomer: Hovedpine, svimmelhed, kvalme/opkast, lyd- og lydfølsomhed, synsfunktion, ekstrem træthed, smerter, spændinger i nakke eller ryg og mangel på energi

Koncentration og tænkning: Koncentrationsvanskeligheder, langsommere tænkning, nedsat hukommelse, hurtig udtrætning, nedsat opmærksomhed, nedsat indlæring og besvær med at finde ord

Følelsesmæssige symptomer: Tristhed, angst, irritabilitet, aggression, ændret personlighed og mere følelsesladet

Søvn: Ændret søvn, svært ved at falde i søvn og overdrevet søvnbehov

Hovedpine
De fleste oplever hovedpine efter en hjernerystelse. Det er helt almindeligt, hvis du oplever at have forskellige typer af hovedpine.
Ro, hvile og dæmpet belysning kan virke lindrende. For mange gælder det, at medicin sjældent hjælper

Træthed
Det kan føles som om, dit batteri hurtigere løber tør for strøm, og at du bruger mere energi end før på at lave helt almindelige ting. Mindre aktiviteter som at gå i bad, lave aftensmad eller at være sammen med andre mennesker kan være meget anstrengende.

Søvn
Efter en hjernerystelse er der mange, der får problemer med søvnen. Det kan både være i form af, at du sover meget, men også at du har svært ved at falde i søvn eller sover meget uroligt. De fleste oplever i starten at være mere trætte og sove meget. Det er helt fint, da hjernen på dette tidspunkt har brug for mere ro. Generelt er det vigtigt med god søvn både for helingsprocessen, men også fordi bl.a. vores koncentrationsevne, hukommelse, overblik og almindelige overskud påvirkes, når vi er trætte

Langsommere tempo
Nogle mennesker oplever efter at have slået hovedet, at deres tænkning er blevet langsommere.
Giv dig selv ekstra tid til at færdiggøre opgaver, undgå korte deadlines og begræns situationer, hvor det kræves, at du gør ting hurtigt.

Koncentrationsproblemer
Det kan også være, at du har fået sværere ved at koncentrere dig, når der foregår flere ting på én gang.
Prøv kun at lave én ting ad gangen og bed andre om at vente med det, de vil sige, til du er færdig. Del eventuelt opgaven op i mindre bidder.

Problemer med at huske
Tag det roligt, hvis ikke du kan huske et navn eller et telefonnummer, som du burde kende, eller hvis du har rejst dig for at hente noget og på vejen glemmer, hvad det var, du skulle hente.
Du vil typisk kun opleve problemer med at huske, indtil du er kommet dig efter hjernerystelsen.

Problemer med at bevare overblikket
Efter en hjernerystelse synes mange, at de har sværere ved at bevare overblikket.
Sørg for at have god tid og gør én ting ad gangen.

Problemer med synet
Flere oplever problemer med synet, bl.a. ved at læse, se tv eller bruge skærm.

Svimmelhed
Det er almindeligt at være svimmel efter en hjernerystelse.
Bevæg dig lidt mere forsigtigt, hvis du er meget svimmel og vær ekstra opmærksom, når du rejser dig eller laver pludselige bevægelser.

Irritabilitet
Måske bliver du hurtigere irriteret eller vred, hvis andre ikke lige forstår dig, eller hvis noget driller.

Besvær med at finde ordene
Det kan være blevet sværere at finde de rette ord, når du skal fortælle eller beskrive noget.

Hvem er jeg nu/ændret personlighed
Ens personlighed eller identitet kan have ændret sig.
Det kan være fra at være en aktiv person, til nu opleve øget træthed og lavt overskud.

Hvil dig og hold pauser
Det er vigtigt, at du respekterer dine symptomer og holder så mange pauser, som du har brug for. Hvil dig efter behov og sørg for at komme ned i gear. Du bliver nødt til at acceptere, at ting kan tage længere tid, og at du måske ikke kan det samme som før, du slog hovedet. Hjernen er på overarbejde efter en hjernerystelse, og kan have svært ved at bearbejde udefrakommende stimuli som fx lys og lyd. Tilpas dig dine omgivelser, men vær opmærksom på ikke at skærme dig fuldstændig i lang tid

Aktiver dig selv
Du må gerne lave forskellige aktiviteter. Og gerne nogen, som gør dig glad. Du skal blot genoptage dine aktiviteter gradvist og i et roligt tempo. Det er vigtigt, at du lytter til din krop, da symptomerne kan optræde med forsinkelse - også selvom aktiviteten føles ok, mens du er i den. Så tøm fx opvaskemaskinen lidt af gangen, gå flere korte ture og læs få sider i stedet for mange.

Planlæg og disponer din dag
Når du har en hjernerystelse, kan det være svært at overskue og disponere den mængde energi, du har. Det er derfor en god idé at strukturere din hverdag, så du kan fordele dine aktiviteter ud over dagen eller ugen. Du kan evt. bruge en kalender, alarm, sms eller huskeliste til at støtte din hukommelse og til at bevare overblikket over dine praktiske og sociale aktiviteter.

Skru ned for skærmbrug
Brug kun mobil, computer og tv i et omfang, så du ikke får mærkbare symptomer af det. Det er en god idé at dele din skærmtid op i kortere intervaller

Lyd og lys
Måske er det svært for dig med snak, musik eller at være i rum med mange mennesker. Forklar dette til familie og venner og bed dem eventuelt holde lydniveauet nede.
Vær opmærksom på ikke at benytte ørepropper eller høreværn hele tiden, da du så vænner hjernen til den dæmpede lyd.
Måske er du blevet mere følsom overfor lys og generes af sollys eller lys fra lamper. Det kan derfor afhjælpe at afskærme sig lidt, og til tider dæmpe belysningen, eller i perioder bruge solbriller i situationer hvor der er kraftigt eller skarpt lyd.
Du skal vænne dine øjne til gradvist til at tåle mere og normalt lys, så øjne og hjerne på sigt ikke vænner sig til kun at trives i halvmørke.

Tal med andre
Fortæl andre hvordan du har det, og hvordan de bedst kan hjælpe dig. Det er helt ok at vise sin sårbarhed og at bede andre om hjælp. Det kan måske endda gøre, at I får et tættere forhold til hinanden.

Undgå at isolere dig
Det kan være svært at være social, når man har det skidt. Vær social i den udstrækning du har energi og overskud til. Men husk ikke at presse dig selv. Mærker du, at dine symptomer bliver værre, så sæt antallet af sociale arrangementer ned eller nøjes med at være social i en time, hvis det er det, du kan klare.

De fleste kommer sig
En hjernerystelse vender ens liv på hovedet. Og det kan være en kamp at komme tilbage til den normale hverdag. Men husk at for langt de flestes vedkommende kommer de sig efter hjernerystelsen. Mærker du ingen større forbedring inden for de første 1 - 3 måneder, så kontakt lægen eller din kommune for at blive hjulpet videre

Dansk Center for Hjernerystelse er det nationale videnscenter for hjernerystelse. Vi formidler evidensbaseret viden om hjernerystelse til sundhedsprofessionelle og andre fagpersoner, der arbejder med mennesker med hjernerystelse.

Commotio Danmark er Danmarks førende vidensportal om hjernerystelse. 

Foreningen arbejder på at gøre en positiv forskel for alle, der oplever akutte eller længerevarende følger af hjernerystelse.

Hjernesagen er en privat, landsdækkende forening for mennesker ramt af hjerneskader – fx på grund af stroke, altså en blodprop eller blødning i hjernen.

Viden om hjernen og hjerneskade.

Hvis du har fået en hjernerystelse (commotio), kan du få forskellige følgevirkninger.

På Institut for Syn og Hørelse kan vi hjælpe dig, hvis du oplever problemer med synet, lysfølsomhed, lydfølsomhed eller tinnitus.