Biler og kørekort
Læs om afgifter, forsikringer, syn, færdselslov, nummerplader, parkering og om hvad skal du have styr på, når du skal have et kørekort.
Hvad skal du have styr på, når du skal have et kørekort?
Når du vil have kørekort, skal du tilmelde dig køreundervisning hos en godkendt kørelærer. Du kan begynde at tage kørekort, når du er 16 år og 9 måneder.
Hvis du skal forny, ombytte eller ændre dit kørekort, skal du møde op i Borgerservice. Du skal også møde personligt op i Borgerservice, hvis du har mistet dit kørekort, eller skal have et internationalt kørekort.
Afgifter på køretøjer
Alle personbiler, motorcykler og andre motorkøretøjer skal som udgangspunkt registreres i Motorregistret. Der skal i de fleste tilfælde betales en afgift inden registreringen kan gennemføres - kort og godt kaldet registreringsafgift.
Desuden skal der løbende betales enten vægtafgift, grøn ejerafgift eller CO2-ejerafgift.
- vægtafgift betales for personbiler, der er indregistreret før 1. juli 1997
- den grønne ejerafgift betales for personbiler, der er indregistreret 1. juli 1997 eller senere, og for varebiler, registreret den 18. marts 2009 eller derefter
- CO2-ejerafgift betales for person- og varebiler, der er indregistreret første gang den 1. juli 2021 eller senere.
Registreringsafgift betales i forbindelse med:
- første registrering
- overgang fra afgiftsfri til afgiftspligtig brug (fx fra diplomatkøretøj)
- ombygning og reparation, hvor den sker ID-tab (fx hvis du sætter en større motor i).
Læs mere på Motorstyrelsens hjemmeside:
Registreringsafgiften på nye personbiler er normalt indregnet i købsprisen. Afgiften er:
- 25 procent af de første 72.900 kr. (2025) - 76.400 (2026)
- 85 procent af 72.900-226.500 kr. (2025) - 76.400-232.400 kr. (2026)
- 150 procent af resten (2025 og 2026).
Afgiften beregnes af køretøjets værdi inklusive moms og avance, men uden registreringsafgift.
Der beregnes et tillæg i registreringsafgiften, som fastsættes ud fra, hvor mange gram CO2 bilen udleder pr. kilometer:
0-107 gram CO2 = 294 kr. pr. gram CO2 (2026)
107-137 gram CO2 = 587 kr. pr. gram CO2 (2026)
Over 137 gram CO2 = 1.115 kr. pr. gram CO2 (2026)
Der gives et fradrag i registreringsafgiften (efter tillæg for CO2-udledning) på 24.300 kr. (2025) / 25.000 kr. (2026).
Hvis du køber et brugt køretøj med nummerplader (hvor registreringsafgiften er betalt), skal køretøjet omregistreres til dig. Du kan som (ny) ejer selv foretage omregistreringen/ ejerskiftet i Motorregisteret.
Du kan også omregistrere i appen Ejerskifte, hvis du omregistrerer i forbindelse med købet. Både køber og sælger skal nemlig logge ind i appen.
Det er kun den person, der fremover skal stå som køretøjets primære ejer, der kan omregistrere i Motorregistret.
Det koster 340 kr., hvis du selv omregistrerer i Motorregistret, 340 kr. i appen Ejerskifte og 380 kr. hos en nummerpladeoperatør. Nummerpladeoperatøren fastsætter selv gebyr for personlig betjening.
Fuldmagt
Hvis du kommer på vegne af en anden, skal du også have en fuldmagt med.
For nye motorcykler er afgiften:
- 25 procent af afgiftsværdien for de første 22.500 kr. (2025) - 23.500 kr. (2026)
- 85 procent af afgiftsværdien mellem 22.500-76.200 kr. (2025) - 23.500-79.800 kr. (2026)
- 150 procent af resten (2025 og 2026).
For brugte motorcykler beregnes afgiften på samme måde som for nye motorcykler. Afgiften nedsættes med samme procentdel, som motorcyklens værdi inklusive afgift er ændret til, sammenholdt med en tilsvarende motorcykel, der er afgiftsberigtiget som ny.
Visse typer af køretøjer er fritaget for afgift på særlige betingelser, fx busser til bestemte formål, lastbiler på over 4 tons m.m.
Vægtafgift opkræves for personbiler, der er registreret første gang før 1. juli 1997, og for varebiler, der er registreret før 18. marts 2009. For person- og varebiler registreret 30 juni 2021 eller tidligere opkræver Motorstyrelsen enten vægtafgift eller grøn ejerafgift. For person- og varebiler indregistreret første gang den 1. juli 2021 eller senere opkræves CO2-ejerafgift.
For biler, der kører på diesel eller gas, er den periodiske afgift ca. 50 procent højere. Det er den såkaldte udligningsafgift, der lægges oveni enten vægtafgiften, den grønne ejerafgift eller CO2-ejerafgiften.
Du skal som ejer af en personbil på diesel eller en ny dieselvarebil uden partikelfilter betale partikeludledningsafgift på 1.000 kr. årligt (2025 og 2026). Du kan blive fri for at betale afgiften, hvis du får eftermonteret et partikelfilter. Når partikelfilteret er monteret, skal bilen synes, før afgiften frafalder. Filteret skal leve op til de gældende regler.
Du finder oplysning om satserne for registreringsafgift og vægtafgift på Skatteministeriets hjemmeside.
Når du har købt brugt bil og skal have bilen registreret i dit navn i Motorregistret eller hos en nummerpladeoperatør, skal du medbringer:
- bilens seneste registreringsattest
- oplysninger om et forsikringsselskab, der er online eller et forsikringsbevis
- billedlegitimation
- evt. fuldmagt, hvis du kommer på vegne af en anden.
På borger.dk
Andre sider
Bilforsikringer
Biler, motorcykler og knallerter, der kører på offentlig vej, skal være ansvarsforsikrede. Forsikringen dækker, hvis du som ejer eller bruger af et køretøj forvolder skade på andre. Passagerer vil ofte kunne få erstatning fra køretøjets ansvarsforsikring. Ansvarsforsikringen dækker dog ikke for skader på forsikringstagerens eller -brugerens ejendele, ligesom skade på bilens fører heller ikke bliver erstattet.
Kaskoforsikring
Det er frivilligt, om du foruden ansvarsforsikringen vil kaskoforsikre din bil. Har du lånt penge til bilen eller købt den på afbetaling, vil det dog normalt være et krav fra forsikringsselskabet, at bilen er kaskoforsikret. I princippet dækker en kaskoforsikring enhver skade, der sker på køretøjet samt tyveri. Skader af mekanisk art eller skader, der skyldes manglende vedligeholdelse som fx rustskader, dækker kaskoforsikringen ikke. Læs mere om, hvad en kaskoforsikring dækker på Forsikringsoplysningens hjemmeside.
Anhængertræk
Får du monteret anhængertræk på dit køretøj, skal køretøjets ansvarsforsikring udvides og evt. synes igen. Udvidelsen skal dække de skader, anhængeren kan forvolde.
Bilforsikringspræmier
Prisen for en motorkøretøjsforsikring (ansvars- eller kaskoforsikring) er bestemt af bl.a. køretøjets art, vægt og pris. Det har også betydning, hvor længe du har kørt i egen bil, og om du har kørt skadefrit. I nogle forsikringsselskaber kan alder og køn også have en betydning for præmiens størrelse. Ligesom din adresse eller medlemskab i en bestemt faggruppe kan være af betydning for prisen på forsikringen. Det er også afgørende, om du vil have en selvrisiko i tilfælde af skade og forskellige tillægsdækninger, og hvor stor den/de skal være. Det er altid en god ide at henvende sig til flere forsikringsselskaber for at høre om præmie- og bonussystemer, inden du tegner forsikringen.
Hvis forsikringen ikke bliver betalt
Hvis du ikke betaler den lovpligtige ansvarsforsikring, kan politiet inddrage nummerpladen. Desuden skal du selv betale, hvis du laver en skade.
Skyldes skaden spirituskørsel, hensynsløs kørsel eller alvorlige defekter på køretøjet (fx nedslidte dæk), er det ikke sikkert, at din kaskoforsikring dækker for skaden. Manglende kørekort kan også betyde, at der ikke bliver udbetalt erstatning. Hvis du med din bil eller et andet motorkøretøj forvolder skade på andre ved grov hensynsløshed, kan forsikringsselskabet, gennem et civilt søgsmål, kræve, at du skal betale dele af eller hele erstatningen tilbage til forsikringsselskabet.
Når du skal køre i udlandet, skal du bede dit forsikringsselskab om:
- Det grønne kort, som er bevis på, at din bil er ansvarsforsikret
- Det røde servicekort, som fortæller hvilken hjælp, du kan få, og hvor du skal ringe hen
Bilsyn
Færdselsstyrelsen sender dig en indkaldelse til periodisk syn 8 uger inden synsfristen. Første gang din bil bliver indkaldt til syn er 4 år efter, at bilen første gang er indregistreret. Derefter er det hvert 2. år, når der er tale om en almindelig person- eller varebil.
Du kan læse mere om, hvornår din bil skal til syn på fstyr.dk
Færdselsstyrelsen sender indkaldelsen til det periodiske syn digitalt. Du kan læse Digital Post fra det offentlige på borger.dk, Digital Post-appen, e-Boks og mit.dk.
Når du har modtaget en indkaldelse til bilsyn, skal du selv kontakte en synsvirksomhed, som kan foretaget synet.
På Færdselsstyrelsens hjemmeside finder du et kort over alle godkendte synsvirksomheder.
De 2 overordnede formål med bilsyn er at sikre:
- forhold der vedrører færdselssikkerhed, som fx kontrol af styretøj, dæk, lygter, blinklys, reflekser og bærende dele som blandt andet hjulophæng og støddæmpere
- de miljømæssige forhold, som fx kontrol af røg, kulilte og støj.
Synet har ikke til formål at vurdere bilens almindelige stand eller at fastsætte dens økonomiske værdi. Du kan læse mere om, hvad der tjekkes ved et syn på fstyr.dk:
Hvis du ikke får din bil synet og godkendt inden for synsfristen, vil du få en bødeforelæg på 2.000 kr. (2025) og 500 kr. (2026) for manglende syn og godkendelse.
Får du stadig ikke din bil synet, godkendt eller afmeldt, vil du modtage endnu et bødeforelæg på 2.000 kr. (2025 og 2026) for manglende afmeldelse.
Bødeforelæg, der ikke betales rettidigt, bliver sendt videre til politiet.
Et bilsyn afsluttes med, at synshallen udleverer en synsrapport med synsresultatet. Rapporten kan også findes på nettet via Færdselsstyrelsens hjemmeside.
Synsrapporten indeholder en beskrivelse af eventuelle fejl eller mangler, som man skal rette. Rapporten kan også indeholde servicebemærkninger, hvis synspersonalet har opdaget noget, som ikke er en fejl nu, men som kan udvikle sig til fejl senere. Det kan fx være nedslidte, men ikke ulovlige dæk. Undersøgelsen skal ikke vurdere bilens markedsværdi.
Synsrapportens afgørelser kan være en af følgende:
1. Godkendt
Synsstedet har ikke fundet fejl ved bilen.
2. Betinget godkendt
Bilen er ikke i lovlig stand. Den har én eller flere fejl, som skal rettes, men det er ikke nødvendigt at møde til kontrol efter reparation. I de fleste tilfælde får du lov til at køre bilen fra synsstedet til reparation. Men det er ulovligt at bruge bilen til almindelig kørsel, før den er repareret.
3. Kan godkendes efter omsyn
Hvis dit køretøj har fået synsresultatet kan godkendes efter omsyn, skal dit køretøj til omsyn inden for 33 kalenderdage. Datoen, hvor dit køretøj blev synet, tæller som en dag. Fristen kan ikke forlænges, og det gælder også, hvis du skal til omsyn flere gange. Overskrides omsynsfristen, kan der ikke foretages et omsyn.
Inden køretøjet er omsynet og godkendt, er køretøjet ikke lovligt at benytte. Synshallen kan dog i nogle tilfælde give tilladelse til, at du anvender køretøjet til den kørsel, der er nødvendig i forbindelse med køretøjets reparation. Det vil sige fra synshallen til reparatøren.
4. Ikke godkendt
Bilen er ikke i lovlig stand. Det har alvorlige fejl eller ekstraordinært mange fejl, som har betydning for miljøet eller færdselssikkerheden. Fejlene skal rettes, og synsvirksomheden skal kontrollere, at rettelserne er foretaget korrekt. Kontrollen kan enten ske ved et eller flere omsyn inden for en frist på en måned eller ved et helt nyt syn, hvor man starter forfra.
Vær opmærksom på, at en frist for omsyn givet af en synsvirksomhed på en synsrapport ikke forlænger fristen givet af Færdselsstyrelsen i breve om manglende syn eller manglende godkendelse.
Hvis du køber en brugt person- eller varebil som er afmeldt i Motorregisteret, skal den til registreringssyn – med mindre den er blevet synet inden for det sidste år, før den kan få nummerplader.
Når du køber en brugt bil, er det vigtigt, at du registrerer ejerskiftet i Motorregistret.
Er en bil indkaldt til periodisk syn ved ejerskifte, vil den seneste frist for syn fremgå af ejerskiftekvitteringen fra Motorregistret. Fristen for syn forlænges ikke ved ejerskifte. Du kan ikke ejerskifte en bil, hvis synsfristen er overskredet.
Du kan altid tjekke din bils historik i Motorregistret.
Ud over det periodiske syn skal biler også synes, hvis der er foretaget væsentlige ændringer, fx at der er sat en større motor i bilen.
Til et registreringssyn kan du blive bedt om at fremvise registreringsattesten og andre supplerende attester.
Brugte importerede biler
Brugte biler, der er importeret til Danmark, skal synes, inden de kan blive registreret og få nummerplader.
Færdselsloven og fartgrænser
Fartgrænserne gælder for personbiler, varebiler og motorcykler, mens der er særlige regler for lastbiler, busser og personbiler, der har tilkoblet påhængsvogn, som fx campingvogn. De nuværende generelle fartgrænser i Danmark fordeler sig som følger:
- 50 km/t i tættere bebygget område
- 80 km/t uden for tættere bebygget område
- 130 km/t på motorvej.
Dog gælder det for alle 3 fartgrænser, at det vil være skiltet, hvor der er andre gældende fartgrænser, som du skal følge.
Generelt skal du altid afpasse sin fart til forholdene, og politiet eller kommunen kan derfor fastsætte lavere hastighedsgrænser i tilfælde, hvor det er nødvendigt.
Hvis du kører for hurtigt, risikerer du at få en bøde. På nedenstående link finder du en oversigt over vejledende bødetakster i forbindelse med overtrædelse af færdselsloven, herunder hastighedsovertrædelser.
Du kan se de mest almindeligt anvendte bødetakster for motorkøretøjer, dvs. personbil, varebil, motorcykel m.m. hos Rådet for Sikker Trafik:
Du kan også beregne din fartbøde hos Rådet for Sikker Trafik:
Klip i kørekortet ved hastighedsovertrædelser
Du får et klip i kørekortet, hvis hastighedsoverskridelsen er på mere end 30 %, men under grænsen for frakendelse.
Hvis du får tre klip i kørekortet, frakendes du førerretten betinget ved det tredje klip. Det er uden betydning, hvilke forseelser klippene er givet for. Frakendelse ved tredje klip sker dog kun, hvis de tre færdselslovovertrædelser, som klippene er givet for, er begået inden for en periode af tre år. Hvis du får to klip i kørekortet inden for de tre første år efter, at du har fået kørekort for første gang, får du samtidig et kørselsforbud.
Frakendelse af kørekort ved hastighedsovertrædelser
Du får en betinget frakendelse af førerretten, hvis du kører mere end 60 % for hurtigt eller kører med en hastighed på 160 km/t eller derover.
Hvis du kører med påhængsvogn, inkl. campingvogn, eller kører på en vejstrækning, hvor hastigheden er midlertidigt fastsat i forbindelse med vejarbejde, får du en betinget frakendelse, hvis du kører mere end 40 % for hurtigt.
Du mister dit kørekort (frakendes førerretten ubetinget), hvis du har kørt med 200 km/t eller derover. Hvis du har kørt hurtigere end 100 km/t og samtidig har overskredet hastighedsbegrænsningen med mere end 100%, mister du også dit kørekort.
Nummerplader
Alle motorkøretøjer (biler og motorcykler) skal som udgangspunkt være registreret og have danske nummerplader på. Det gælder også visse knallerter og mange traktorer.
Biler skal have 2 nummerplader – en foran og en bagpå. Motorcykler og påhængskøretøjer skal kun have nummerplade bagpå, og indregistrerede traktorer skal kun have nummerplade foran. Nummerpladerne følger bilen, så længe den er registreret. Der skal altså ikke skiftes nummerplader, selv om du sælger bilen.
Det er normalt forhandleren, der får nummerplader til fabriksnye biler.
Du kan købe nummerplader til brugte køretøjer hos en nummerpladeoperatør.
Som udgangspunkt koster en enkelt nummerplade 590 kr., mens et sæt koster 1.180 kr. (2025 og 2026).
Du kan selv bestemme, om du vil have EU-nummerplader eller de hvide oprindelige nummerplader uden EU-symbol på din bil.
Har du et køretøj med oprindelige nummerplader, skal du betale for nye EU-nummerplader, hvis du ønsker at skifte.
Fra den 15. november 2015 skal begge nummerplader på din person- eller varebil være fæstnet med mindst 2 skruer eller bolte. Begge skruer eller bolte skal være dækket af en hætte, der har samme farve som det sted på nummerpladen, de sidder fast. Hætten skal sidde så godt fast, at den kun kan fjernes med værktøj. Skruer, bolte og de fastsiddende hætter skal sidde, så alle tal og bogstaver kan læses på nummerpladen.
De nye krav skal forebygge nummerpladetyverier.
Alternative fæstningsmuligheder
Motorstyrelsen kan dog tillade alternative måder at sætte nummerpladen fast med og på efter aftale med politiet.
Nummerplader før 1976 eller historiske nummerplader
Hvis nummerpladerne er fra før 1. april 1976 eller er historiske nummerplader, er disse fritaget for at opfylde kravene. De skal fastgøres på en måde, der passer til køretøjet.
Hvis en nummerplade bliver væk, eller den bliver så beskadiget, at den er ulæselig, skal du bestille en ny i Motorregistret.
Der er forskel på, hvad du skal gøre, hvis du mister den ene eller begge nummerplader. Har du fx mistet begge plader til et køretøj, skal du melde nummerpladerne stjålne hos politiet og melde dem mistede til Motorregistret. Herefter skal du købe et nyt sæt nummerplader hos en nummerpladeoperatør.
På borger.dk
Andre sider
Parkering
Hvis du modtager en parkeringsafgift, vil der ligge et girokort fra Rigspolitiet eller den kommunale parkeringskontrol.
Grundejer kan beslutte, at du skal betale for at parkere på deres grund. Der skal gøres opmærksom på kravet om betaling ved skiltning. Grundejer kan udover at kræve betaling for parkering også pålægge afgifter, hvis du parkerer i strid med de regler, som gælder for parkering i området.
Hvis en parkering er til fare for andre eller forhindrer andre trafikanters færdsel, kan politiet give en egentlig parkeringsbøde i stedet for en parkeringsafgift.
Hvis du modtager en parkeringsbøde, vil der ikke ligge et girokort i forruden på bilen. Der vil i stedet blive sendt en opkrævning og et bødeforelæg til din digitale postkasse.
Hvis du er uenig i parkeringsbøden, kan du få din sag behandlet i retten. Du kan anmode om et retsmøde på politi.dk.
Du kan også anmode om bødenedsættelse og/eller en betalingsaftale på politi.dk
Parkering på fortov m.m.
Inden for tættere bebygget område – dvs. inden for byzone skiltene – må du hverken standse eller parkere helt eller delvist på:
- fortov
- cykelsti
- gangsti
- midterrabat
- helleanlæg
- og lignende
Kommunen har dog mulighed for at tillade parkering på fortov med 2 hjul. Det skal fremgå af en lokal parkeringsbekendtgørelse, ved optegnede parkeringsbåse eller ved særlig skiltning.
Uden for tættere bebygget område kan du med køretøjer med tilladt totalvægt op til 3.500 kg standse eller parkere delvist på fortov eller skillerabat.
Er dit køretøj havareret, må det kun holde samme sted i 18 timer, inden det efterfølgende anses for at være parkeret, og der evt. kan udstedes en parkeringsafgift.
Færdselslovens § 29 opremser en række steder, hvor standsning og parkering ikke er tilladt. Eksempelvis, at det er forbudt at standse eller parkere mindre end 5 meter fra en cykelsti, der krydser en kørebane.
Kommunen kan lempe krav
Ønsker kommunen at have mere lempelige generelle regler for parkering, skal kommunen skilte med det lokalt eller udstede en parkeringsbekendtgørelse. Den skal ligge centralt på kommunens hjemmeside og samtidig offentliggøres på Vejdirektoratets hjemmeside.
Parkeringsafgifter
En parkeringsafgift udgør som udgangspunkt 510 kr. (2026). Dog udgør afgiften 1.020 kr. (2026) ved følgende overtrædelser:
- afgiften for at parkere ulovligt på en handicapparkeringsplads er 1.020 kr. (2026)
- afgiften for at parkere ulovligt på en reserveret handicapparkeringsplads til et eller flere bestemte køretøjer er 1.020 kr. (2026)
- afgiften for at parkere foran en ind- og udkørsel, fx ved porte er 1.020 kr. (2026).
- afgiften for biler på over 3500 kg er kr. 2.040,-. (2026).
Kommunen eller politiet kan pålægge en parkeringsafgift på samme bil hver gang, der er gået 24 timer. Dog kan du højst pålægges 3 parkeringsafgifter for den samme overtrædelse.
Hvis du holder ulovligt på samme sted i flere dage i træk, kan du altså få op til 3 parkeringsafgifter.
På borger.dk
Andre sider
Registrering, afmelding, ejerskifte
Alle køretøjer skal som udgangspunkt registreres, men hvis du ikke bruger køretøjet på offentlig vej, kan du søge hos Motorstyrelsen om at blive fritaget for registrering.
Hvis du køber et brugt køretøj, der har været afmeldt, skal det registreres igen. Du skal som ny ejer omregistrere indenfor 4 hverdage fra købet.
Hvis du sælger brugte køretøjer, skal du være opmærksom på, at den nye ejer har pligt til at omregistrere køretøjet indenfor 4 hverdage fra købet. Sker det ikke, kan du bede Motorstyrelsen om at afmelde det.
Du kan selv omregistrere de fleste køretøjer via Motorstyrelsens app Ejerskifte eller på nettet ved at logge på Motorregistret.
I appen skal du bruge MitID og dit betalingskort.
I Motorregistret skal du bruge MitID, køretøjets registreringsattest og dit betalingskort.
- det koster 340 kr. (2025 og 2026), når du selv omregistrerer via appen eller på nettet.
- hvis du får en nummerpladeoperatør til at omregistrere for dig, kan der være forskelligt gebyr for personlig betjening.
Hvis du vælger at lade en nummerpladeoperatør omregistrere dit køretøj, skal du have følgende med:
- registreringsattest
- oplysning om et forsikringsselskab, der er online eller et forsikringsbevis
- billedlegitimation.
Hvis du omregistrerer bilen på vegne af en anden, skal du kunne fremvise en fuldmagt på, at du har lov til at omregistrere køretøjet. Har du den originale registreringsattest, svarer det til en fuldmagt fra ejeren af køretøjet.
Hvis en registreringsattest bliver væk eller bliver ulæselig ved beskadigelse, kan du - hvis du er registreret som primær ejer af køretøjet – bestille en ny i Motorregistret.
Alternativt skal du henvende dig til Motorstyrelsen.
Du afmelder dit køretøj ved at aflevere nummerpladerne hos en nummerpladeoperatør, som giver dig en kvittering for, at nummerpladerne er afmeldt. Som privatperson kan du ikke selv afmelde køretøjet i Motorregistret.
Hvis du mangler alle nummerplader til køretøjet eller den ene fra et sæt, kan du kun afmelde dit køretøj hos Motorstyrelsen.
Nummerpladeoperatører fastsætter selv gebyret for at afmelde et køretøj.
Politiet kan inddrage nummerplader hvis:
- vægtafgiften ikke er betalt rettidigt
- forsikringen ophører
- køretøjet ikke bliver godkendt ved et syn.
Hvis du flytter til udlandet
Hvis du rejser ud af landet og afmelder dig hos Folkeregistret, skal du også afmelde dit køretøj. Det gælder dog ikke nødvendigvis, hvis opholdet er midlertidigt, dvs. under 5 måneder.
Hvis du udfører og afmelder dit køretøj fra registrering, kan du søge om at få tilbagebetalt registreringsafgiften. Det gør du ved at anmelde køretøjet til eksport.
Hvis du køber et brugt køretøj, der har nummerplader, skal du indenfor 4 hverdage fra købet meddele Motorstyrelsen, at det nu er dig, der ejer bilen. Du kan gøre det online i Motorregistret.
Sikkerhed i bilen
Det er lovpligtigt, at alle i bilen bruger
sikkerhedssele. Der skal være sikkerhedsseler på alle siddepladser i bilen, og
det er ulovligt at være flere i bilen, end der er sikkerhedsseler til.
Selerne
skal være godkendt med mærkerne E, e eller FMVSS 209.
Når børnene er under 15 år, er det førerens ansvar, at de bruger sikkerhedssele. Til børn findes der forskellige udformninger af barnestole og sædepuder, som passer til børnenes forskellige alderstrin.
Fritagelse via lægeattest
Du kan blive fritaget for at bruge sikkerhedssele, hvis du har en lægeattest. Du skal medbringe lægeattesten under kørsel og vise den, hvis politiet beder om det.
Fritagelse ved erhvervskørsel
Pligten til at bruge sikkerhedssele gælder ikke ved erhvervsmæssig kørsel med lav hastighed. Hvis du under kørslen ofte skal stige ind og ud af køretøjet, og afstanden mellem de enkelte stop ikke overstiger 500 meter, behøver du ikke at bruge sikkerhedssele. Det gælder fx inden for postvæsenet, politiet, forsvaret og som fører af hyrevogn.
Sikkerhedsseler i ældre biler
Personbiler, der er registreret første gang 1. april 1989 eller senere, skal have sikkerhedsseler på både forsæder og bagsæder.
Personbiler, der er registreret første gang inden 1. april 1989, skal som minimum have sikkerhedsseler på forsæderne.
For personbiler, der er registreret første gang før 1. juli 1969, er der ikke krav om sikkerhedsseler, hverken på forsæder eller bagsæder.
Der gælder særlige regler for børn i bilen. Det er førerens ansvar, at børn under 15 år er spændt fast og sidder i det rigtige udstyr i bilen.
Du skal følge disse 4 regler, når du kører med børn i bilen:
- Alle børn under 135 cm skal være spændt fast i godkendt sikkerhedsudstyr, der passer til alder, størrelse og vægt.
- Det er forbudt at placere et barn i en bagudvendt barnestol på forsædet, medmindre den forreste airbag er deaktiveret.
- Børn under 3 år må ikke transporteres i biler uden sikkerhedsseler. Det er dog lovligt i busser, der ikke har seler.
- Børn, der er fyldt 3 år og derover, men er under 135 cm, skal sidde på bagsædet, hvis bilen ikke har sikkerhedsseler.
Der er 2 undtagelser fra disse regler, som gælder for taxa-kørsel:
- taxaer er ikke forpligtet til at medbringe barnestole, men må gerne køre med mindre børn på bagsædet.
- børn, der er fyldt 3 år og derover, skal være spændt fast med taxaens sikkerhedsseler.
Sikkerhedsudstyr til børn må kun sælges, hvis det er godkendt fra officiel side.
E-godkendelsen er en fælleseuropæisk godkendelse. Autostole skal være godkendt efter betegnelserne ECE (R)-44-03 eller 44-04. Det betyder, at der skal være et E-mærke på autostolen, og at talrækken under eller efter E-mærket starter med enten 03 eller 04.
Er autostolen fastmonteret, hedder godkendelsen ECE (R) 44-05, og i dette tilfælde skal E-mærket efterfølges af 05. Er din autostol ikke mærket med et E-mærke, er den ulovlig.
0-4 måneder: vugge/babylift/boxette
En babylift, boxette eller barnevognsindsats sikret med liftnet skal du placere, så barnets hoved vender ind mod midten af bilen. Den skal stå på forsædet eller bagsædet vinkelret på kørselsretningen. Disse typer skåner babyens ryg mere end en babystol.
0-9 måneder: babystol
Alle babystole er bagudvendte. De kan placeres lovligt på forsæder uden airbag eller på bagsædet ved hjælp af den almindelige sikkerhedssele. Hvis barnets hoved stikker mere end et par centimeter op over autostolens ryg, er stolen for lille.
9 måneder - 4 år (vægt 9-18 kg): barnestol/autostol
Du skal købe sikkerhedsudstyr efter barnets vægt og størrelse og ikke efter alder. Der er stor forskel på børns størrelse i samme alder, og det er vigtigt, at udstyret passer. Man skal derfor købe sikkerhedsudstyr efter barnets vægt og størrelse og ikke efter alder. Hvis barnets hoved stikker mere end et par centimeter op over stoleryggen, er stolen for lille.
Du kan bruge både en bagudvendt og en fremadvendt autostol. Mange barnestole kan vende begge veje, så man kan bruge stolen bagudvendt, indtil barnet bliver for stort til at sidde bagudvendt.
Over 4 år (vægt ca. 15-25 kg): selepude
Selepuden løfter barnet op, så det kan bruge bilens almindelige sikkerhedssele. Selens skrå rem skal løbe hen over barnets skulder og bryst. Hvis selen går hen over halsen, er barnet for lille til at bruge selepude uden ryglæn. Man kan også købe selepuder med ryglæn, der hjælper med at holde selen væk fra halsen. Ryglænet beskytter også hovedet som en nakkestøtte og holder barnets hoved, hvis det falder i søvn.
Over 140 cm
Når barnet er omkring 140 cm højt, kan barnet bruge bilens almindelige sikkerhedssele uden ekstraudstyr.
En airbag er en stor luftpude, der bliver aktiveret ved sammenstød. Airbaggen er et supplement til, men ikke en erstatning for, sikkerhedsselen.
Airbag kan være farlige for mindre børn
Der er følgende retningslinjer for brug af airbag, når der er børn i bilen:
- Børn under 140 cm bør være på bagsædet i henholdsvis vugge/babylift, babystol, barnestol eller selepude.
- Børn over 140 cm kan sidde på forsædet, hvis barnet kan anvende bilens almindelige sele uden ekstraudstyr og nå gulvet i bilen med fødderne. Træk sædet helt tilbage, så afstanden til airbaggen er så stor som mulig.
Hvis man kører meget alene med sit barn og gerne vil have barnet siddende på forsædet, kan man overveje at få airbaggen koblet fra på et autoriseret værksted.
Der er lovkrav til dækmønster på biler.
Person- og varebiler skal have mindst 1,6 mm dækmønster overalt.
Er køretøjet
registreret efter 1. april 1991, skal dækket yderligere være forsynet med
slidindikatorer.
På køretøjer med en totalvægt på over 3.500 kg samt motorcykler skal dækmønsteret være mindst 1 mm.
Højtsiddende stoplys er lygter, der er placeret midt i bilens bagrude – enten i over- eller underkanten af ruden. Det højtsiddende stoplys lyser samtidig med bremselyset.
Fordelen ved stoplyset er, at de bilister, der kører bagved, kan se, at den forankørende bil bremser, selv om der måske er 2 til 3 biler imellem. Højtsiddende stoplys er ikke lovpligtige.
Som fører af en bil, er det dit ansvar:
- at bilen er forsynet med det krævede sikkerhedsudstyr
- at børn under 15 år er spændt fast
- at børn sidder i det rigtige udstyr i bilen
