
Uheld på offentlig vej - og erstatning?
Er du eller dine ting kommet til skade på en offentlig vej pga. huller i vejen eller niveauforskel på fortovet? Så er du i nogle tilfælde berettiget til erstatning.
Skader på dig eller dine ting.
Vi fører tilsyn med det kommunale vejnet for at sikre, at trafikfarlige forhold bliver udbedret hurtigst muligt. Du har altid selv et ansvar for at færdes efter forholdene.
Hvis tilsyn med forholdene og vedligeholdelse er sket efter arbejdsplanen, er kommunen ikke ansvarlig for skaden. Det skyldes, at det ikke er praktisk muligt for kommunens mandskab at føre tilsyn med og vedligeholde alle kommunens veje og stier dagligt, ligesom du ikke kan forvente en fuldstændig plan vej- og fortovsbelægning.
Indberet de huller som du opdager på veje og fortov
Her kan du anmelde din skade, som du mener, at Jammerbugt Kommune er ansvarlig for.
Læs om kommunens ansvar for færden i det offentlige rum herunder.
Hvis du har spørgsmål vedr. vej og fortov kan du skrive til veje@jammerbugt.dk.
Er der fare for færdslen, så ring til Falck:
OBS! Falck telefon: 70 10 20 30
Uden for vores åbningstid kan skader, der er til fare for færdslen, anmeldes til Falck. Falck vil sørge for midlertidig afhjælpning og kontakte os ved først givne lejlighed.