Forebyggelse før sygefravær – nu for alle virksomheder i Jammerbugt Kommune
Job og Velfærd Jammerbugt tilbyder nu en udvidet forebyggelses- og fastholdelsesindsats til alle private og offentlige virksomheder i kommunen for medarbejdere bosat i Jammerbugt kommune.
Stress, overbelastning og mentale udfordringer fylder mere end nogensinde på arbejdsmarkedet.
Derfor har vi styrket vores fokus på stressforebyggelse, så vi kan støtte både virksomheder og medarbejdere, inden belastningen udvikler sig til sygefravær.
Medarbejdere kan kontakte os direkte
Medarbejdere bosat i Jammerbugt Kommune kan ringe direkte til os for råd, sparring og vejledning, hvis de mærker begyndende tegn på stress, mistrivsel eller andre udfordringer.
Vi tager gerne en fortrolig indledende samtale og finder i fællesskab ud af, om der skal inddrages en leder – og hvordan.
Vi tilbyder et gratis stressforebyggende forløb, som kan bruges både af medarbejdere og virksomheder, der ønsker at styrke trivsel og forebygge længerevarende sygemeldinger.
Forløbet kan indeholde:
- individuelle 1:1-samtaler
- konkrete værktøjer til at håndtere belastning, via stressvideoer
- rådgivning om struktur, skånehensyn og balance
- sparring om, hvordan medarbejderen kan fastholde et godt arbejdsliv
Dette forløb kan bruges både før og efter en samtale med arbejdspladsen – og ofte er det den allerbedste måde at stoppe stress i opløbet.
Hvis en medarbejder allerede oplever udfordringer i jobbet, eller helbredet påvirker opgaveløsningen, tilbyder vi en hurtig indsats.
Det kan være:
- en rundbordssamtale på arbejdspladsen
- I samarbejde med jer, laves en konkret handlingsplan med skånehensyn, timetal og opgaver.
- løbende opfølgning gennem én fast kontaktperson
Det afgørende for os er, at ingen står alene – hverken medarbejder eller arbejdsplads.
Vi tilbyder blandt andet:
- Stressforebyggende forløb og 1:1-samtaler
- Råd og vejledning
- Ergonomisk råd og vejledning – ude på arbejdspladsen
- Justering af arbejdsredskaber og indretning
- Råd om omplacering eller omskoling
- Træningsmuligheder med støtte fra fysioterapeuter
- Mindfulness, energiforvaltning mm.
- Personlig assistance ved varig nedsat funktionsevne
- Adgang til jobcentrets øvrige rådgivere
Læs mere her.
Vi kommer gerne ud og fortæller om, hvordan vi kan hjælpe jer med at:
- forebygge stress og sygefravær
- Sikre medarbejdernes tilknytning til arbejdspladsen
- støtte medarbejdere i tide
- sikre, at både virksomhed og medarbejder står stærkere i hverdagen
Kontakt os for en uforpligtende dialog – vi står klar.
Heidi Landgrebe
Forebyggelseskonsulent
Tlf.: 4191 1954
Kristine Kiib
Forebyggelseskonsulent
Tlf.: 4191 1200
Mariane Munck Stampe Thomsen
Forebyggelseskonsulent
Tlf.: 4191 2261
Har du et send-sikkert-certifikat, kan du sende sikker digital post ved at klikke her.
Eller skriv til Social, Sundhed og Beskæftigelse via virk.dk
Husk at skrive ATT. FOREBYGGELSESTEAMET i emnefeltet.