
Tilbud til virksomheder i Jammerbugt Kommune
Job og Velfærd Jammerbugt hjælper din virksomhed med jobrelaterede spørgsmål, formidler jobs og fleksjobs. Vi hjælper også med rekruttering af nye medarbejdere, og vi hjælper borgere tilbage på arbejdsmarkedet.
Hvis du som arbejdsgiver har udbetalt løn til en voksenlærling, kan du bruge NemRefusion til at anmode om at få udbetalt tilskud. Det kræver, at der er indgået en aftale mellem dig som arbejdsgiver og jobcentret.
Arbejdsfordeling er et værktøj, som virksomheder kan benytte, når virksomheden i en midlertidig periode med lav aktivitet ikke kan beskæftige medarbejderne i fuldt omfang.
Er man på en arbejdsplads blevet enige om en arbejdsfordeling, skal arbejdsfordelingen anmeldes til jobcentret.
Læs mere om arbejdsfordelingsordningen og find blanket til anmeldelse
Arbejdsfordeling skal anmeldes til virksomhedskonsulent Martin Østergaard på telefon: 41 91 19 25.
Fleksjob
Et fleksjob er en ansættelse på særlige vilkår. Job og Velfærd giver tilbud om fleksjob til personer, som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse og ikke modtager førtidspension.
Virksomheden betaler løn for de effektive arbejdstimer, og medarbejderen får supplerende udbetalt et flekslønstilskud, der dækker de timer, som den pågældende ikke kan arbejde.
Det første fleksjob kan, uanset alder, bevilges for en periode af fem år.
Skånejob – job med løntilskud til førtidspensionister
Et job med løntilskud til førtidspensionister - tidligere kaldet skånejob - kan oprettes til personer, som modtager førtidspension fra kommunen.
Et job med løntilskud kan oprettes på både private og offentlige arbejdspladser.
En pensionist i løntilskudsjob beholder sin førtidspension og modtager samtidig en beskeden løn for de timer, han/hun arbejder.
For de pensionister der er i job med løntilskud, er det som regel, fordi de ønsker en fortsat tilknytning til en arbejdsplads og til kolleger.
Kontakt
Dennis Simonsen
Virksomhedskonsulent
Telefon: 4191 2788
Eller
Jesper Sørensen
LEVjob konsulent
Telefon: 3073 4291
Virksomhedspraktik
Virksomheder kan få en ledig eller sygemeldt borger i virksomhedspraktik.
Formålet er enten at afprøve og styrke den lediges kompetencer eller at afklare en sygemeldt borgers arbejdsevne.
Virksomhedspraktik kan iværksættes inden for arbejdsområder hos både private og offentlige virksomheder.
Løntilskud
Løntilskud gives typisk i en periode på tre til seks måneder. Herefter kan ansættelsen fortsætte uden løntilskud.
Det er en forudsætning for private virksomheder, at den nye medarbejder enten kommer fra en periode med minimum seks måneders ledighed eller har været sygemeldt og berettiget til sygedagpenge i minimum seks måneder.
Kontakt
Job og Velfærd telefon: 72 57 72 55
Job og Velfærd kan bevilge mentorstøtte til såvel ledige, sygemeldte, revalidender samt personer under uddannelse, i virksomhedspraktik, løntilskudsjob, fleksjob og ordinære ansættelser, når blot behovet for mentoren er afgørende.
En mentor er typisk en erfaren medarbejder i virksomheden eller en ekstern person, som sørger for introduktion og oplæring og hjælper med at overkomme andre barrierer.
Kontakt
Job og Velfærd, telefon: 72 57 72 55
Voksenlærling
Formålet med ordningen er at få uddannet ikke-faglærte med relevant praktisk baggrund inden for områder, hvor der er - eller forventes at opstå - mangel på faglært arbejdskraft. Beskæftigelsesregion Nordjylland målretter ordningen med den såkaldte "positivliste", der ajourføres halvårligt.
Tilskuddet er på 30 kr. pr. time – uanset personens baggrund. Voksenlærlingen skal være fyldt 25 år, og virksomheden skal betale en løn, der minimum svarer til fagets mindsteløn for en ikke-faglært inden for det pågældende område. Der skal udfærdiges en uddannelsesaftale, som skal godkendes af erhvervsskolen. Tilskuddet administreres af Job og Velfærd og gives i praktikperioder i op til 2 år.
Uddannelse på arbejdspladsen
Manglen på kvalificeret arbejdskraft er stigende. Bedre basale færdigheder inden for dansk, matematik, engelsk og IT giver et godt grundlag for efteruddannelse og medvirker til øget produktivitet og større indtjening samt større arbejdsglæde hos den enkelte medarbejder.
Læs om Job og Velfærds og HF&VUC NORD's ekstra fokus på opkvalificering inden for det almene område
Kontakt Virksomhedsservice - Job og Velfærd
Virksomhedskonsulent Ole Nørgaard Pedersen, telefon: 41 91 11 91
Virksomhedskonsulent Martin Østergaard, telefon: 41 91 19 25
Har I som virksomhed brug for nye medarbejdere, kan I kontakte Job og Velfærd. Vi kan hjælpe i alle rekrutteringens faser, og det er omkostningsfrit for jer.
Vi har adgang til en database med et bredt udvalg af ledige med forskellige kompetencer. Vi matcher de ledige med jeres behov og finder de bedst kvalificerede kandidater.
Der findes flere forskellige måder at rekruttere på, og i fællesskab finder vi den løsning, som passer til din virksomhed og dit rekrutteringsbehov.
Vi kan hjælpe med:
- Udsøgning af kandidater i database
- Vi finder kandidater ud fra dine retningslinjer og fremsender CV'er til jer
- Annoncering på Jobnet
- Screening af kandidater
Løntilskud
Ledige kan have behov for at få nye få nye kompetencer, erfaringer og kontakter for at få et bedre udgangspunkt for at søge job. I nogle tilfælde kan der ydes tilskud til lønnen.
Søg om ansættelse med løntilskud i jeres virksomhed
Kontakt Virksomhedsservice - Job og Velfærd
Virksomhedskonsulent Ole Nørgaard Pedersen, telefon: 41 91 11 91
Virksomhedskonsulent Martin Østergaard, telefon: 41 91 19 25
Handicapkompenserende ordninger
Hvis du har en medarbejder, som har et handicap og som har behov for støtte til at varetage sine arbejdsopgaver og arbejde på lige vilkår med dine øvrige medarbejdere, tilbyder Job og Velfærd en række ordninger:
- Personlig assistance
- Hjælpemidler
- Løntilskud til nyuddannede med handicap (Isbryderordningen)
Læs mere om ordninger til medarbejdere med handicap og behov for støtte
Du kan også kontakte Job og Velfærds kontaktperson vedr. handicapkompenserende ordninger:
Mette Marie Skau Pedersen, telefon: 41 91 14 72
Ved mistanke om overforbrug af rusmidler eller alkohol, der påvirker din medarbejders arbejdsevne, har du og dine medarbejdere mulighed for en uforpligtende samtale med en medarbejder fra Rusmiddelscenter Jammerbugt.
Job og Velfærd varetager her den konkrete beskæftigelsesindsats og kan i opsigelsesperioden hjælpe med informationsmøder og lignende for de opsagte medarbejdere.
Job og Velfærd kan også afklare, om der er behov for at etablere et mere indgående samarbejde mellem virksomheden og jobcentret. Eksempelvis med jobsøgnings- og opkvalificeringsinitiativer for de afskedigede.
Job og Velfærd kan også afklare om varslingspuljen er relevant for den pågældende virksomhed. Varslingspuljen er en særskilt bevilling, som giver Job og Velfærdmulighed for at iværksætte en ekstraordinær indsats, hvor Job og Velfærd søger penge fra en pulje hos Det Regionale Beskæftigelsesråd.
For yderligere info kontakt Virksomhedsservice - Job og Velfærd
Virksomhedskonsulent Ole Nørgaard Pedersen, telefon: 41 91 11 91
Virksomhedskonsulent Martin Østergaard, telefon: 41 91 19 25