
Skulpturer
Oversigt over de mange smukke og spændende skulpturer i Jammerbugt Kommune. Oversigten er inddelt i de fire hovedbyer Brovst, Fjerritslev, Pandrup og Aabybro.
Skulpturer i Brovst

Udført af Marit Benthe Norheim. Står ved Skovsgaard Multihus.
Hjørringkunstneren, Benthe Marit Norheim er uddannet på kunstakademier i Bergen og London. Hendes store skulpturer, der typisk forestiller kvindeskikkelser, er udført i indfarvet beton, og ofte inddrager hun børn i arbejdsprocessen. Benthe Marit Norheim er medlem af Vrå-udstillingen.

Udført af Erland K. Madsen. Står ved Tofteplads i Brovst.
Erland Knudssøn Madsen er en af Danmarks mest anerkendte billedhuggere, der bl.a. har modtaget Eckersberg Medaljen. Han bor i Thy og var oprindelig maler, indtil han valgte at arbejde med skulpturer i sten og træ - ofte med naturen som inspiration. Erland Knudssøn Madsen er medlem af Vrå-udstillingen.

Udført af Karl Juul Christensen. Står i Brovst på arealet mellem Brovst Bibliotek og Bratskov.
Da Karl Juul Christensen døde i 2006, valgte enken at sælge huset til daværende Brovst Kommune. I den forbindelse donerede hun nogle af de mange stenskulpturer i parrets have til Brovst Kommune. Disse skulpturer pryder arealet mellem Brovst Bibliotek og Bratskov.
I Karl Juuls egen have stod skulpturerne i rækkefølge, der symboliserer danskernes bevægelse fra hedenskab til kristendom. Da skulpturerne blev flyttet til deres nye placering, blev de ved en fejl stillet i forkert rækkefølge.
Om Karl Juul Christensen
Han blev født i 1924 og var i årevis sognebibliotekar i Halvrimmen. I de fleste af sine leveår boede han sammen med sin kone i Arentsminde. Karl Juuls store passion var stenhuggerarbejde. Han har lavet over 100 stenarbejder.
Egnens udvikling og historie Brovst

Udført af Peter Lunding. Er placeret i Brovst langs Jernbanegade.
Peter Lunding er uddannet på Kunstakademiets Arkitektskole med afgang i 1983. Efter den afsluttende afgangsopgave arbejdede han på Skaarup og Jespersens tegnestue i København. Herefter, i årene 1985 og 1986, arbejdede han i Kuala Lumpur med både byggeri og udsmykning.
Tilbage i København drejer arbejdet i mere kunstnerisk retning. Det kunstneriske arbejde har siden 1987 bestået af udstillinger og udsmykninger, bestillinger og enkelte tværkunstneriske projekter som f.eks. udstillingen "13" i 1995 og Rust & Gleam i 1998.
Peter Lunding har desuden været ansat som lærer på Kunstakademiets Arkitektskole fra 1990-1994.
Sammenhold Brovst

Udført af Flemming Holm. Står ved Rotfeldsvej ved Bratskov i Brovst.
Om Flemming Holm
Flemming Holm, født på Fyn 1948, har gennem en årrække arbejdet med modellering, granit, bronze, marmor, installationer samt olie på lærred. Debut på Kunstnernes Påskeudstilling.
Han har også deltaget i en række censurerede udstillinger i ind- og udland og varetaget udsmykningsopgaver for såvel private som offentlige instanser - foruden salg til kunstforeninger, pengeinstitutter m.v. Kilde: anniflemming.dk

Udført af Peter Hesk Møller. Står i Brovst.
Billedhuggeren, Peter Hesk Møller, Skovlunde, har deltaget i adskillige censurerede udstillinger, og mange af hans værker kan ses som udsmykning ved private og offentlige virksomheder overalt i Danmark.

Udført af Børge Jørgensen. Står ved Borgervænget i Brovst.
Billedhugger Børge Jørgensen var medlem af Vrå-udstillingen indtil sin død i 1998. Han arbejdede oprindeligt i granit, men siden 1960 er han især kendt for sine skulpturer i pladejern og stål.

Udført af Thorvald Odgaard og elever fra Daghøjskolen. Står ved Brovst Daghøjskole.
Billedhuggeren, Thorvald Odgaard, Løgstør, arbejdede oprindeligt i stentøj men valgte siden bronze som sit foretrukne materiale.

Udført af Peter Hesk Møller. Står ved Østergade i Brovst.
Billedhuggeren, Peter Hesk Møller, Skovlunde, har deltaget i adskillige censurerede udstillinger, og mange af hans værker kan ses som udsmykning ved private og offentlige virksomheder overalt i Danmark.

Udført af Peter Evald. Står ved VUC i Brovst.
Det har ikke været muligt at finde oplysninger om kunstneren bag skulpturen "Thor i sin kærre".
Skulpturer i Fjerritslev

Udført af Ib Adelborg. Er placeret i Fjerritslev ved Nordjyske Medier.
Keramikeren, Ib Adelborg, har udført de blå relieffer, der fortæller Fjerritslevs historie.

Midt på Torvet i Fjerritslev står skulpturen Sort Diabas, som er skabt af kunstneren Claes Hake og opstillet i 2007.
Om Claes Hake
Han er uddannet billedhugger 1962-1968 på Valands Konstskola ved Gøteborg. Skulpturerne er ofte tænkt og udført i monumentale formater. Udtrykket er enkelt, ofte bygget op omkring geometriske former som cirkel eller rektangel, og disse "urformer" bringer tankerne hen på oldtidens rituelle kunstværker. Claes Hake har skabt udsmykninger til en række byer herhjemme.

Udført af Anders Friis. Står ved Fjerritslev Gymnasium.
Billedhuggeren Anders Friis, Lønstrup, er kendt for sine karakteristiske fugleskulpturer, som udsmykker mange offentlige pladser i Nordjylland. Fuglene er udført i groft tilhugget sort diabas med poleret næb.

Udført af ukendt fransk kunstner. Står i Fjerritslev.
Generelt om Han Herreds stolte hane
Han Herreds hane knejser stolt og værdigt på den gamle elmølle i Fjerritslev. Vender og drejer sig efter vinden og glimter gyldent i sollyset.
Hanen symboliserer energi og virkelyst, og det kan ses på lang afstand: Her er et ukueligt folk, der vil noget med deres egn og deres fælles liv!
Hanen indgår i Han Herreds segl, som kendes i fire variationer fra henholdsvis 1545, 1584, 1648 og 1655.
Kloge folk mener, at ordet hane kan stamme fra det oldnordiske »hyrni«, som betyder hjørne – og Han Herred ligger jo just i et (dejligt) hjørne af landet tæt ved Jyllands skulder, Hanstholm. Kong Frederik VI udnævnte ligefrem Han Herred som "den skønneste plet i mit rige", da han besøgte Grønnestrand i juni 1824.
En anden tydning er »det høje herred« – jævnfør en hanebjælke i en tagkonstruktion – som en betegnelse for landstrimmelen mellem hav og fjord højt oppe i Jylland.

Udført af Axel Poulsen. Står i Husby syd for Fjerritslev.
På bakketoppen ved Husby Hole blev der som en markering af 500-året for bondeoprøret rejst en stor mindesten med relief af billedhuggeren Axel Poulsen, der har indfanget dramaet med de forsvarende bønder, som havde forskanset sig i en vognborg ved at skubbe deres arbejdsvogne sammen til en fæstning.
Om Axel Poulsen
Axel Poulsen, 1887-1972, dansk billedhugger, uddannet som billedskærer og på Kunstakademiet 1908-1911. Under studieophold i bl.a. Rom og Firenze blev Axel Poulsen stærkt inspireret af ungrenæssancens og Donatellos kunst.

Udført af Erik Nielsen. Står ved Slettestrand.
Krabben ved Slettestrand startede som et sjovt projekt, der nu er blevet til et vartegn på stranden.
Krabben er en 2,5 meter høj, sort jernskulptur af en krabbe i angrebsposition. Den blev stillet op i 1981 af giveren Erik Nielsen, frederikshavnsk tusindkunstner.
Krabben er en tro kopi af en rigtig krabbe i størrelsesforholdet: 1:25.
Ifølge Erik Nielsen startede idéen for sjov, da han havde fået et nyt svejseapparat, som skulle prøves af. Men da arbejdet tog form arbejdede han ivrigt videre og endte med en tro kopi af det ottebenede havdyr med de store kløer. Skulpturen passer i følge Erik Nielsen perfekt til havet ved Slettestrand, der - nøjagtig ligesom krabben - er barsk.

Udført af Eyvind Jelk. Starter ved kirkepladsen i Fjerritslev by og fortsætter ud mod Kollerup Strand.
Planetstien viser planeterne indbyrdes størrelse og afstand over en ca. 5 km lang strækning til Kollerup Strand. Er i størrelsesforholdet 1:1.000.000.000.
Ved at følge de enkelte planeter langs stien får du et glimrende indtryk af størrelsesforhold og afstande i solsystemet.
Skulpturer i Pandrup

Udført af Lene Rasmussen. Står ved Fælledvej i Saltum.
Billedhugger Lene Rasmussen, Saltum/Frederiksberg, er uddannet på Kunstakademiet og modtager af adskillige priser og legater. En række af Lene Rasmussens skulpturer kan ses i Jammerbugt, Brønderslev og Aalborg Kommuner og på Vendsyssel Kunstmuseum, og hun er bl.a. medlem af Kunstnersammenslutningen Corner., Kvindelige Kunstneres Samfund og Vrå-udstillingen.

Udført af Claus Unger. Står på Torvet i Kaas.
I 1997 flyttede stenhuggeren, Klaus Unger, til Nørre Lyngby fra Tyskland. Siden har han udført en lang række udsmykningsopgaver. I Kaas og Løkken kan man bl.a. se dyre- og fiskemotiver blandt belægningsstenene. Klaus Unger deler gerne sin viden med andre og er en populær underviser.

Udført af Paul Cederdorff. Står ved Galleri Munken.

Er udført af Johnny Larsen. Står på Tovet i Blokhus.
Billedhuggeren Johnny Larsen bor ved Hirtshals. Han arbejder i granit og bronze, er inspireret af naturen, og bl.a. fugle og fisk hører til de foretrukne motiver.

Udført af Anders Friis. Står ved Ingstrup Efterskole.
Billedhuggeren Anders Friis, Lønstrup, er kendt for sine karakteristiske fugleskulpturer, som udsmykker mange offentlige pladser i Nordjylland. Fuglene er udført i groft tilhugget sort diabas med poleret næb.

Udført af Johnny Larsen. Står ved Jetsmark Energiværk.
Billedhuggeren Johnny Larsen bor ved Hirtshals. Han arbejder i granit og bronze, er inspireret af naturen, og bl.a. fugle og fisk hører til de foretrukne motiver.

Udført af Anders Friis. Står ved Klitheden i Hune.
Billedhuggeren Anders Friis, Lønstrup, er kendt for sine karakteristiske fugleskulpturer, som udsmykker mange offentlige pladser i Nordjylland. Fuglene er udført i groft tilhugget sort diabas med poleret næb.

Udført af Leif Vange og Askel Krog. Står i Ingstrup.
Den store krukke ved den sydlige indkørsel til Ingstrup er skabt af keramikerne Askel Krog, Farsø og Leif Vange, der senere har forladt leret og i dag er en anerkendt glaskunstner i Lønstrup.

Udført af Lene Rasmussen. Står på Torvet i Saltum.
Billedhugger Lene Rasmussen, Saltum/Frederiksberg, er uddannet på Kunstakademiet og modtager af adskillige priser og legater. En række af Lene Rasmussens skulpturer kan ses i Jammerbugt, Brønderslev og Aalborg Kommuner og på Vendsyssel Kunstmuseum, og hun er bl.a. medlem af Kunstnersammenslutningen Corner., Kvindelige Kunstneres Samfund og Vrå-udstillingen.

Udført af Lene Rasmussen. Står ved Klostergade i Pandrup.
Billedhugger Lene Rasmussen, Saltum/Frederiksberg, er uddannet på Kunstakademiet og modtager af adskillige priser og legater. En række af Lene Rasmussens skulpturer kan ses i Jammerbugt, Brønderslev og Aalborg Kommuner og på Vendsyssel Kunstmuseum, og hun er bl.a. medlem af Kunstnersammenslutningen Corner., Kvindelige Kunstneres Samfund og Vrå-udstillingen.

Udført af Poul Cederdorff. Står i rundkørslen i Hune.
Paul M. Cederdorff er født i 1938 i Fruens Bøge på Fyn. Han er under stærk indflydelse af maleren Knud E. Skou og multikunstneren og provokatøren Jens Jørgen Thorsen. Paul M. Cederdorff blev allerede som tolvårig optaget på Poul Rythers maleskole i Holstebro (1950-1952). Da han også skulle have noget at leve af, blev han uddannet som malersvend hos Karl Pedersen & Søn i Holstebro 1952-1957.
Paul M. Cederdorffs kunstneriske uddannelse
Paul M. Cederdorff har uddannet sig ved Harald Isensteins tegne- og maleskole samt Harald Isensteins skole for Modellering
og Skulptur, Auskou Jensens Tegneskole i København, Odense Malerskole, Det Fynske Kunstakademi ved Albert Elmsted
og Kaj Kylborg og ikke mindst Kunstgewerberschule der stadt Zurich, Schweiz, 1960-1963. Paul M. Cederdorff vendte
i 1964 tilbage til Holstebro og arbejdede som malersvend, mens han arrangerede udstillinger, bl.a. for kunstnergruppen.
"Ung Kunst"
I 1966 var han initiativtager til "Skolen for Experimentalkunst". I 1968 blev han tilknyttet Jyske Dragon Regiment i Holstebro
som kunstkonsulent og fik til opgave gennem undervisning og udstillingsvirksomhed at tilføre dragonerne noget
kultur. Siden 1969 har Paul M. Cederdorff været ansat som lektor i billedkunst på Holstebro Gymnasium og HF, indtil han
lod sig pensionere i 2005.

Udført af Claus Unger. Står ved Aalborgvej i Hune.
I 1997 flyttede stenhuggeren Klaus Unger til Nørre Lyngby fra Tyskland. Siden har han udført en lang række udsmykningsopgaver. I Kaas og Løkken kan man bl.a. se dyre- og fiskemotiver blandt belægningsstenene. Klaus Unger deler gerne sin viden med andre og er en populær underviser.

Udført af Lene Rasmussen. Står ved Lundbakvej i Pandrup.
Billedhugger Lene Rasmussen, Saltum/Frederiksberg, er uddannet på Kunstakademiet og modtager af adskillige priser og legater. En række af Lene Rasmussens skulpturer kan ses i Jammerbugt, Brønderslev og Aalborg Kommuner og på Vendsyssel Kunstmuseum, og hun er bl.a. medlem af Kunstnersammenslutningen Corner., Kvindelige Kunstneres Samfund og Vrå-udstillingen.

Udført af Svend Bovin. Står ved Aalborgvej i Blokhus.
Billedhuggeren Svend Bovin, Frederikshavn, skabte gennem sit 85-årige liv en lang række buster, relieffer og skulpturer. Busten ved Aalborgvej i Blokhus forestiller byens landskendte og populære forfatter, Thomas Olesen Løkken.

Udført af Erik Heide. Står i Pandrup.

Er udført af Bent Exner. Står ved omfartsvejen ved Pandrup.
Vækst er lavet af kunstneren Guld & Sølvsmed Bent Exner, som boede og havde værksted i Tranekær/Pandrup indtil sin død.
Skulpturen VÆKST står og skuer ud over hele området omkring Pandrup. Den symboliserer væksten i Pandrup og er parat til at modtage gæster.
Skulpturen er 15 meter høj. Øverst sidder en lueforgyldt vejrhane.
Symbolet for "VÆKST" ligger i vejrhanen. Ingen og intet "vokser", uden vi er opmærksomme på det uforudsete.
Vækst fortæller historien om Pandrup Industriby
I 1970’erne var industriområdet endnu mest landbrugsjord med kun ganske få virksomheder. I løbet af de næste årtier skete der en voldsom vækst, som toppede ved århundredskiftet.
I Vækst genfortælles historien - illustreret ved en stiliseret agave, som vokser op af intet fra den golde jord. Et par blade vokser ud, illustrerende de første virksomheder. Flere kommer til, og et enkelt eller to blade hænger lidt nedad. De fortæller om virksomheder som ikke har det så godt og måske må lade livet. Tiden går, planten vokser, ligesom industriområdet, den får flere og flere blade og sætter støvdragere for at kunne formere sig. Til sidst blomstrer træet, med kronen på værket, den gyldne hane. Et symbol som siger os, i hvilken retning vinden blæser, og om morgenen fortæller os, at nu er det tid at stå op og gå på arbejde.
Om Bent Exner
Bent Exner er bl.a. kendt for sin unikke kirkeudsmykning og smykker. Bent Exner har modtaget mange priser og legater - og skrevet flere bøger om kirkekunst. Bent Exner døde i 2006.
Skulpturer i Aabybro

Udført af Jørgen Levin. Står på Torvet i Biersted.
Skulpturen er en af fire markante granitfigurer i Biersted by - alle lavet af den lokale kunstner Jørgen Levin.

Udført af Anders Friis. Står på Torveallé i Aabybro.
Billedhuggeren Anders Friis, Lønstrup, er kendt for sine karakteristiske fugleskulpturer, som udsmykker mange offentlige pladser i Nordjylland. Fuglene er udført i groft tilhugget sort diabas med poleret næb.

Granitsofaen er opført af Poul Isbak i 2003. Han er født og opvokset på Gjøl, men flyttede til København for at udvikle sig som kunstner. Står ved Spar Nord i Aabybro midtby.
Siden er der kommet et bord til - ligeledes i granit.
Sofaen er af granit fra Bornholm. Sofabordet er af lysegrøn marmor fra Indien, mens bogen er af granit fra Brasilien. Radioen - inspireret af en model fra 1930'erne - er af svensk granit.
Begge skulpturer er gaver til Aabybro by fra Spar Nord.

Udført af Jørgen Levin. Står ved Aktivitetscentret i Biersted.
Skulpturen er en af fire markante granitfigurer i Biersted by - alle lavet af den lokale kunstner Jørgen Levin.

Udført af billedhuggeren Kurt Tegtmeier, 1950. Land-art ved omfartsvejen ved rundkørsel i Aabybro.
Selve land-art-projektet er fra 2004, hvor billedhuggeren Kurt Tegtmeier skabte Danmarks første land-art-kunstværk. En trist rundkørsel blev til et bølgende hav af bløde grønne bakker. Et selvstændigt landskab af græsbeklædte høje udfylder rundkørslens midte, og på den nordlige side af vejen løber de græsbeklædte bakker for til sidste at forenes i skulpturen Nordstjernen.
Nordstjernen er en 18 tons gennemskåret kugle i rustrødt corton-stål, som i forbifarten opleves som to forskudte halvkugler i rotation om hinanden og deres egen akse. Står man på jorden under skulpturen, kan man kigge op gennem en rørformet kile og med lidt held - om natten - få øje på Nordstjernen.
Undervejs i skabelsen af land-art-projektet har Kurt Tegtmeier haft mange inspirationskilder:
"Kurt Tegtmeier forklarer, at han er blevet inspireret af mange forskellige steder. Udsmykningen i Aabybro er således resultatet af de mange synsindtryk, han har modtaget livet igennem, lige fra barndommens gåture langs med Vesterhavet til spejlinger i en kanal i hovedstaden. Hvorfor jernskulpturen lige netop har fået sin form har han ikke et skræddersyet svar på. Skulle han alligevel gøre et forsøg, kunne svaret være, at det er en frugt. Selv foreslog han på et tidligt tidspunkt i projektet, at navnet kunne være Man gøder Jorden Og Høster Dens Frugt". Fra artiklen Landskab midt i landskabet.
Citatet fra artiklen er fra først i processen. Senere kom selve skulpturen til at hedde Nordstjernen, eftersom hvis man placerer sig midt under den store stålkugle, vil man i kuglens rør kunne se Nordstjernen.

Brønddækslet bærer inskriptionen "Land art Nordstjernen 2004
- Udført af Kurt Tegtmeier - Aabybro Kommune og Statens Kunstfond", og viser kunstværket i stiliseret form.
Baggrund for land art-projetket:
Tilbage i 1999, lige præcis 11. februar, stiftedes "Komiteen for tilvejebringelse af midler til finansiering af skulpturel udsmykning i Aabybro". Det førte til, at Aabybro Kommune 5. august 1999 kunne sende en ansøgning til Statens Kunstfond, hvor det bl.a. lød, "at Aabybro Kommune ønskede og ønsker at medvirke til den skabende kunst og bidrage til at sikre, at alle dele af befolkningen har adgang til et varieret udbud af kunst".
21. marts 2000 fik kommunen tilsagn fra Statens Kunstfond om et tilskud på ¾ af de samlede udgifter af et kunstværk. Resten af finansieringen er sket ved hjælp af lokale midler og midler fra Spar Nord Fonden.

Udført af Jørgen Levin. Står ved Stationsvej i Biersted.
Skulpturen er en af fire markante granitfigurer i Biersted by - alle lavet af den lokale kunstner Jørgen Levin.

Udført af Søren Jensen. Står ved Idrætshallen i Nørhalne.
Skulpturgruppe udført af den nu afdøde billedhugger Søren Marinus Jensen, der tidligere har boet i Nørhalne. I år 2000 arvede IFN's Kunstvenner 15.000 kroner fra Nørhalne Elforening og besluttede, at pengene skulle anvendes til udsmykning af området ved idrætsforeningens faciliteter.

Bent Sørensen har sagt om værket, at "det består af to dele, som er låst sammen med en magisk lås. Og så er der noget indeni, som ingen rigtig ved hvad er". Tårnet er fra 1986.
Om Bent Sørensen
Bent Sørensen er født i Maribo og udlært malersvend, før han i 1944 blev optaget på Kunstakademiet. Han startede på malerlinjen, som han dog hurtigt forlod til fordel for billedhuggerkunsten. I 1948 tog han til Paris og blev elev hos den fransk-russiske billedhugger Ossip Zadkine, og det påvirkede hans kunstneriske udtryk fra naturalistisk til abstrakt stil.
Bent Sørensen debuterede i 1947 på Kunstnernes Efterårsudstilling, og otte år senere var han medlem af Den Frie Udstilling – og der har han været medlem siden 1957. Hans værker har været udstillet flere steder i udlandet. Herhjemme er det først og fremmest Veksølund Skulpturcenter, der år efter år siden 1978 har vist hans værker. Han døde i 2008.

Udført af Jørgen Levin. Står ved Biersted Skole.
Skulpturen er en af fire markante granitfigurer i Biersted by - alle lavet af den lokale kunstner Jørgen Levin.

Udført af Steen Jensen. Står ved Aabybro Centret.
- Vinden - kaldes også for Blæst.
- Granit: Paradisgranit, Lys granitsøjle og spurv i kampesten
- Behugning: Kløvet, spidshugget søjle
- Steen Jensen er stenhugger.
Kilde: steenjensen.dk