
Biersted - Landsbyliv med plads til livet
I Biersted bor du tæt på natur, fællesskab og trygge rammer – kun en halv time fra Aalborgs byliv og muligheder.
Landsbyliv med plads til livet
I Biersted får du det bedste fra begge verdener. Her bor du midt i naturen med højt til himlen, stærke fællesskaber og trygge rammer for både børn, unge og voksne – samtidig med, at Aalborgs storbyliv, uddannelser, arbejdspladser og kulturliv ligger mindre end en halv time væk.
Biersted er ikke bare en landsby. Det er et levende lokalsamfund med engagement, udvikling og fællesskab. Her bliver idéer til virkelighed, fordi mennesker løfter i flok. Det mærkes overalt – fra byens aktive foreningsliv og kulturaktiviteter til de mange nye initiativer inden for natur, fritid og bosætning.
Fordele ved Biersted
I Biersted finder du ikke bare et sted at bo.
Du finder et lokalsamfund med hjerte.
Et sted hvor børn vokser op tæt på naturen. Hvor frivillige skaber aktiviteter og fællesskaber. Hvor nye idéer bliver til virkelighed. Og hvor der er plads til både ro, ambitioner og livskvalitet.
Biersted er for dem, der ønsker nærvær uden at give afkald på muligheder.
For store og små.
For familier, fællesskaber og fremtid.
Velkommen til Biersted - Med Store Vildmose som nabo.
Lejligheden i Aalborg blev skiftet ud med fællesskabet i Biersted

"Biersted er det ypperste sted for børnene at vokse op. Her er trygt, og alt er tæt på – både den lokale skole, pasningsmuligheder og hallen med skaterbane, boldbaner, multibane og meget mere".
- Janni og Asbjørn, Biersted
