
Birkelse-Ryå - ind i historien
Klos op ad Vendsyssels største å ligger landsbyerne Birkelse og Ryå. Et hyggeligt landsbysamfund, hvor historien for alvor har sat sit præg.
Områdets berømte søn, Skipper Klement, lægger navn til byernes grønne samlingssted – en naturlegeplads, hvor flere årlige arrangementer finder sted. Og det knap tusind år gamle Birkelse Gods ligger smukt i landskabet mellem å og skov. I Birkelse og Ryå bliver du med andre ord viklet ind i nordjysk natur og spændende lokalhistorie.
Familien Johansen flyttede fra den københavnske vestegn til landidyl: "Vi ville tættere på naturen og bo på et lille landsted, hvor børnene samtidig kan cykle til skole og fritidsaktiviteter. "
Birkelse-Ryaa Mette & Mikkel
Fordele ved Birkelse-Ryå
Claire 5 år: "Vil du være min ven? Så kom til Birkelse og bo"
Birkelse-Ryaa Claire
Liv i pladsen
I den lille landsby Ryå, midt mellem Birkelse og Aabybro, ligger naturlegepladsen Skipper Klements Plads.
Pladsen er omgivet af smuk natur og tiltrækker ikke kun de lokale børn – alle kommunens borgere og institutioner nyder godt af de mange aktivitetsredskaber og det store fælleshus: 'Skipperhuset'. Mange lejer pladsen til enten at fejre børnefødselsdag eller samle hele familien til en hyggelig dag.
Ideen til at lave en naturlegeplads i området startede tilbage i 2005. I dag er Skipper Klement Plads en velbesøgt legeplads med legeaktiviteter og fælleshus, som lokalområdets børnehavebørn ofte tager på tur til – med madpakker og røde kinder.
Kano på Ryå Et glimt af livet mellem hav og fjord
Birkelse/Ryå
Kristine og Dan, Birkelse: "Det bedste ved at bo i Birkelse er roen."
