
Iværksættercafé 18 juni kl. 16:00-19:00
Har du lige startet egen virksomhed eller drømmer du om at blive selvstændig? Så kom med til vores iværksættercafé, hvor du kan få inspiration og svar på dine spørgsmål.
Det kan være både spændende og udfordrende at starte virksomhed. Mange iværksættere står alene med store beslutninger om økonomi, markedsføring, kunder og udvikling af virksomheden. Derfor kan det være afgørende at søge sparring og hjælp tidligt i processen. En god start skaber ofte et stærkere fundament for virksomheden og kan være med til at undgå dyre fejl og unødige bekymringer senere hen.
Arrangementet er for både nye og kommende iværksættere, der ønsker sparring, netværk og ny viden om dét at drive virksomhed. Du møder lokale eksperter og rådgivere, som deler ud af deres erfaringer inden for økonomi, bank, markedsføring og virksomhedsudvikling.
Der bliver også god tid til netværk og uformelle samtaler med andre iværksættere over en sandwich og en kop kaffe.
Arrangementet foregår den 18. juni kl. 16-19 hos Konsulenthuset Jammerbugt, Bredgade 39, 9490 Pandrup
Program
KL. 16.00 – Velkomst v/ Lars Kronborg, Vækst Jammerbugt
Kl. 16.10 – Oplæg om økonomi v/Mariann Kristensen
Få styr på budgetter, regnskab og de vigtigste økonomiske overvejelser som nystartet virksomhed.
Kl. 16.50 – Oplæg v/Tobias Ringgaard Møller, Sparekassen Danmark
Hør om finansiering, samarbejdet med banken og gode råd til nye virksomheder.
Kl. 17.20 – Pause, netværk og sandwich
Mød andre iværksættere og udvid dit netværk i uformelle rammer.
Kl. 17.50 – Oplæg: Markedsføring for 0 kr. v/Mikkel Posborg
Få konkrete tips til, hvordan du kan skabe synlighed og tiltrække kunder uden et stort marketingbudget.
Kl. 18.45 – Næste skridt v/Vækst Jammerbugt
Bliv klogere på de muligheder, tilbud og støtteordninger, der kan hjælpe dig videre med din virksomhed.
Kl. 19.00 – Tak for i dag
Vi glæder os til en inspirerende eftermiddag med gode idéer, nye forbindelser og masser af iværksætterenergi.
Deltagelse er gratis, men tilmelding nødvendig.