
Information til læger om forløb og projekter for borgere
Jammerbugt Kommune tilbyder en række forløb og projekter, som henvender sig til borgere, der har enten fysiske eller psykiske udfordringer.
Nogle tilbud henvender sig til borgere uanset forsørgelsesgrundlag. Andre tilbydes specifikt til eksempelvis sygemeldte borgere, og nogle tilbud har et beskæftigelsesmæssigt fokus på borgers tilknytning til, og fastholdelse på, arbejdsmarkedet.
Kontakt
Under de enkelte beskrivelser finder du et link eller kontaktoplysninger på de afdelinger, hvor du kan få yderligere information. Borgerne henvises til et forløb/projekt enten fra Sundhed og Bevægelse eller fra Job og Velfærd.
Tilbud
Aktiv Igen er et træningstilbud til borgere, der er tilknyttet Job og Velfærd pga. fysiske eller psykiske udfordringer.
Borgere over 67 år har mulighed for at få et besøg i eget hjem af en forebyggende medarbejder. Borgers situation og alder vil være afgørende for, hvornår man modtager et brev fra os med tilbud om besøg.
Hvornår: Andet trimester
Sted: Hjemmebesøg
Indhold
Der tages udgangspunkt i et semistruktureret historisk interview, der er inspireret af og bygger på delementer af AAI – Adult Attachment Interview og IWMC – Internal Working Model of the Child.
Mål
-
Begge forældre til stede
-
Styrke en sund start på livet for barnet
-
At forældrene bliver/er trygge ved forældrerollen
-
Flere familier bliver i stand til at klare forældrerollen uden yderligere foranstaltninger
-
Få skabt en tidlig relation til en fagperson
-
Tidlig opsporing af kommende forældre der har brug for tidlig indsats
-
Fokus på amning med udgangspunkt i hvor familien er henne i forhold til amning. Der er evidens for, at drøftelser omkring amning kan medvirke til en god start for amningen og sufficient ernæring til spædbarnet.
Italesætte fædrenes opbakning da der er forskning som viser, at far er den bedste støtte for en god og vellykket amning.
Forberedelsen skal give forældrene realistiske forventninger, selvtillid og viden om, hvad der skal til for at få amningen til at fungere.
Hvornår: Andet trimester
Sted: Hjemmebesøg
Hvem
-
Kommende første- eller flergangsforældre med særligt behov, f.eks.:
-
Forældre til præmature børn
-
Forældre til børn med handicap
-
Forældre der har mistet børn (aborter, dødfødte, død umiddelbart efter fødslen, mistede børn i almindelighed)
-
Socialt belastede familier, herunder misbrugere, psykisk syge, familier præget af vold
-
Socialt udsatte familier der samtidig har en anden etnisk baggrund
-
Unge gravide/forældre
-
Enlige gravide
-
Hvis der tidligere har været efterfødselsreaktioner
-
Jordemoderen kan desuden henvise gravide, som tidligere har haft ammeproblemer og som ønsker at amme næste barn.
Mål
-
Anvende fagligt skøn for at afdække evt. bekymringer og evt. iværksætte yderligere foranstaltninger
-
Opspore evt. depression hos den gravide
-
Forældre opnår en større bevidsthed om, hvad der skal videreføres til deres børn, dvs. en metode til at bryde negativ social arv
-
Styrke tilknytningen til det kommende barn
-
Opspore forældre der vurderes at have problemer med at tackle forældrerollen
Der er mange muligheder for selv at sætte sit præg på den sidste tid, og den måde man ønsker at dø på. Skal det for eksempel helst være derhjemme? Og hvordan ser ønskerne til genoplivning og livsforlængende behandling ud?
En grundlæggende forudsætning for, at den enkeltes ønsker kan efterkommes, er dog at andre kender til dem – de nærmeste, lægen eller de ansatte i ældreplejen.
Projekt ”Den sidste tid”, som Jammerbugt Kommune i samarbejde med Aalborg Kommune og Region Nordjylland står bag, fokuserer på at øge kendskabet til de forhold omkring døden og de sidste dage, som man selv kan bestemme over. Målet med projektet er også at komme berøringsangsten til livs og opmuntre til at tage den snak, som mange synes er svær.
Som et led i projektet er der dette forår uddannet en række ”Den Sidste Tid”-ambassadører fra hvert af kommunens plejehjem og i sygeplejen og hjemmeplejen. De er nu i gang med at implementere indsatsen på deres arbejdspladser og vil være tovholdere i det videre projektforløb.
I undervisningen af ambassadørerne har der blandt andet være fokus på samtalen med borgerne, på lovgivningen og på kommunens instruks om registrering af fravalg af livsforlængende behandling og genoplivningsforsøg – og hvordan disse beslutninger skal overleveres ved indlæggelse og udskrivning.
Vi har lavet en brochure målrettet praktiserende læger i Jammerbugt Kommune der opsummerer elementerne i projektet.
For yderligere oplysninger kontakt Områdeleder for Plejecentre Tanja Christensen, telefon: 4191 3752, eller Områdeleder for Hjemme- og Sygeplejen Jette Husth Larsen, telefon: 4192 2541.
NADA er en metode, hvor der anvendes øreakupunktur med henblik på at skabe balance mellem krop og psyke. Det er et supplement til anden behandling. NADA tilbydes på kommunens væresteder og foregår som udgangspunkt i grupper.
Kontakt
Handicap og Socialpsykiatri, telefon: 72 57 72 31
Ved bekymringer omkring forbrug af alkohol eller stoffer har borger og pårørende mulighed for rådgivende samtaler med Rusmiddelscenter Jammerbugt, kontakt på 72 57 76 84
Tilbud i Rusmiddelcenter Jammerbugt kan være individuelle samtaler med en rusmiddelbehandler, døgnbehandling eller medicinsk behandling af stofmisbrug, herunder substitutionsbehandling. Hvilken behandling der tilbydes, afhænger af borgerens situation, ønsker og eventuel tidligere erfaring med behandling.
Der er behandlingsgaranti, som betyder, at tilbuddet gives senest 14 dage efter henvendelse.
Målgruppen er borgere, der bor i egen bolig og som oplever en akut psykisk krise. Der tilbydes personale at tale med, med henblik på at hjælpe borgeren med at klare krisen, give ro og hjælp til afklaring af, om borgeren kan få yderligere hjælp og blive i egen bolig.
Der kan tilbydes op til tre overnatninger.
Kontakt
Handicap og Socialpsykiatri, telefon: 72 57 72 31.
Sundhedsplejen har i samarbejde med Jammerbugt Provsti et tilbud til børn mellem 6 og 18 år, der har mistet en nær pårørende.
Læs mere om sorggruppe for børn mellem 6 og 18 år, som har mistet en nær pårørende
Dette er et udvidet tværprofessionelt samarbejde mellem Børne- og Familierådgivningen, Familiecentret, Sundhedsplejen og Social- og Sundhedsforvaltningen, Ungeenheden, Socialpsykiatrien, Bostøtte Jammerbugt kommune - med henblik på intensiv indsats i barnets første leveår.
Det er et dagbehandlingstilbud til forældre, hvor der er behov for intensiv daglig støtte i varetagelsen af omsorgen for deres spædbarns optimale udvikling og trivsel.
I hverdage tilbydes en intensiv behandlingsindsats og i weekenden tilsyn med fokus på støtte og vedligehold af behandlingsindsatsen.